Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Her ses en af Luffe 37-klassens mest vindende sejler gennem tiderne, Morten Galskov fra Rungsted. Foto: Troels Lykke

Luffe 37 klassen vil mere - rykker DM til Aarhus Festuge Cup i 2020

Nu skal det uofficielle Luffe 37 DM have en ny start. Det skal kickstartes under Aarhus Festuge Cup, hvor der i september i det Internationale Sejlsportscenter lokkes med god musik og stemning.

Af Troels lykke |

Der skal være mere gang i Luffe 37-klassen, der ikke længere holder DIF-DM. Det er de for få til, selvom der er mange af af den ret lækre bådtype rundt om i landet.

Luffe 37 bådene rykker derfor deres uofficielle DM og klassemesterskab til smilets by, hvor stævnet holdes som en del af Århus Festuge Sejladserne i weekenden 5.-6. september 2020.

”Det er efterhånden et godt stykke tid siden der har været afholdt sådan en sejlads for Luffe 37 klassen og vi håber at mange har lyst til at være med denne weekend, hvor det er sjov på vandet der er i fokus. Vi har præmier til den Luffe 37 der sejler længst for at være med, den Luffe 37, der har flest piger med og andre sjove overraskelser til deltagerne”, siger arrangør fra Aarhus Sejlklub, Jakob Jespersen, der selv lige har købt en godt brugt Luffe 37 i Holland.

Lokker med musik og hygge

”Familie og besætning kan benytte lejligheden til høre lidt god musik på festugen og hygge både før og efter sejladserne. Det skal være sjovt at sejle kapsejlads og vi vil gerne have nye sejlere og uerfarne besætninger med til vores klassemesterskab, hvor der virkeligt er plads til at alle kan få nogle sjove og lærerige dage sammen på vandet”, forklarer Jakob Jespersen.

Lørdag aften er der fælles middag sammen med alle de andre klasser i Århus Sejlklub i det Internationale Sejlsportscenter.

Man kan melde sig til stævnet ved at kontakte Jakob på 2124-9966.

content-loader
content-loader
content-loader