Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Danmarks bedste Finnjolle-sejler André Højen kommer til Oure i Lundeborg og underviser. Foto: Nicolai Schwaner

Åben og gratis træningstilbud i Lundeborg for alle ungdomssejlere, lokalt og nationalt

De næste tre uger er der undervisning på Sydfyn af Finnjolle-sejler André Højen, Dansk sejlunions Jan Christiansen og australsk trænerlegende Dayne Sharp i Oure sejlklub på Lundeborg Havn.

Af Troels lykke |

I foråret blev Oure Efterskole, Oure Højskole og Oure Kostgymnasiet certificeret som sportsklub under Dansk Sejlunion, som den første skole i Danmark. 

Det har blandt andet ført til et nyt tiltag på Lundeborg havn, som hedder Åben Sejlklub, hvor der tilbydes ekstra træning til de unge sejlere, som ønsker mere tid på vandet, fortæller Oure Efterskole til bådpressen.

Finnjolle-sejler som træner

Flere kompetente trænere og sejlere har været inde over projektet, blandt andet Finn jollesejleren André Højen Christiansen, som selv sejler mod en plads til OL Tokyo 2020. 

I de sidste to uger har Dansk Sejlunions talentudvikler, Jan Christiansen været chef coach. 

Jan siger følgende om Åben sejlklub:

”Oure åben sejlklub er en god mulighed for at skabe et træningsmiljø for unge sejlere udenfor byer som København og Aarhus.” 

Trænerlegende møder op

De næste tre uger, frem til uge 42, bliver det den erfarne træner Dayne Sharp som blandt andet har været olympisk træner for de finske og svenske Finnjolle sejlere og national træner for Australien. 

Underviser på Oure Kostgymnasium og ansvarlig for Oures åben sejlklub, Johan Søgaard Hoff siger følgende om Dayne, der kaldes for en trænerlegende:

”At vi kan tiltrække en træner som Dayne med så internanal stor erfaring og så sejladsmæssig tung ballast er virkelig vigtigt for projektet, da det også siger noget om de visioner vi har for Sejl på Skolerne i Oure, som sportsklub i samarbejde med Dansk Sejlunion. 

Oure Sejlklub er et åbent og gratis tilbud for alle ungdomssejlere, lokalt og nationalt.  Til meld dig på Facebook: OureSejlklub

content-loader
content-loader
content-loader