Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Der kommer flere sejlere på vandet til sommer i år, vurderer de fleste som vi har talt med i bådbranchen. Foto: Peter Brøgger

Læsertal boomer på Minbaad.dk med 64.673 unikke besøg i marts

14,92 procent flere læste Minbaad.dk i marts måned i forhold til marts 2019, for tallene stiger under coronakrisen. Holder samme stigning til sommer, har vi over 90.000 læsere om måneden. I aften opgraderer vi derfor med mere serverplads.

Af Troels lykke |

Sejlerne har fået mere tid. Noget af den tid bruger de på at læse Minbaad.dk, kan vi se på Google Analytics. 

For i marts måned viste læsertallet sig at være på 64.673 unikke besøg, mens det i 2019 var på 56.276, hvilket er en stigning på 14,92 procent.

Minbaad.dk har samtidig fået 20,45 procent nye læsere.

Månedlige sidevisninger er også steget til 274.794, hvilket er en fremgang på 8,22 procent, ifølge Google Analytics.

Opgradering af server i aften

På søstersiden Motorbaadsnyt.dk havde vi i marts 18.220 unikke besøg.

Derfor skal vi nu opgraderer med mere serverplads, og i aften (torsdag, red.) mellem 22 og 23 vil siden derfor være nede i 15 minutter. 

Det fortæller vores webudbyder, Webto fra Slagelse.

Mere interesse for bådlivet efter corona

De mange læsere er et udtryk for, går vi ud fra, at sejlerne interesserer sig mere for bådstoffet end de øvrige år, nu da man for tiden ikke kan rejse ud i verden, under den triste og til tider livsfarlige coronakrise.

Vi ønsker, at sejlere passer godt på hinanden ude i havnene, der heldigvis ikke er lukket, som de tyske marinaer fortsat er det nogle uger frem.

content-loader
content-loader
content-loader