Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Der sejles i DS 37er på Oure, når der er kursus i uge 28 i juli 2021. PR-foto

Julegavidé: Nyt intensivt sejlkursus for begyndere på Oure

Sejlads Intensiv. Det er navnet på et begynderkursus, som tager fat om de grundlæggende og basale færdigheder inden for sejlads. Der er 12 pladser til salg på kurset i uge 28, hvor der sejles i DS Matcher 37 i Lundeborg.

Af Troels Lykke |

På kurset stifter du bekendtskab med forskellige elementer af sejlsporten – alt sammen under kyndig vejledning, fortæller Oure om deres sommerkursus i uge 28 i 2021.

- Vi har 12 pladser og regner med, at de er udsolgte før jul, siger Oures sejladsansvarlige, Jesper Henriksen til Minbaad.dk.

Oure forklarer videre:

- Oure vil undervise i sammenhængen mellem vinden og sejlet, hastighed og kontrol. Yderligere byder kurset på nogle helt fantastiske naturoplevelser i farvandet mellem Fyn og Langeland, med udsigt til Det Sydfynske Øhav og tursejlads i Svendborgsund.

Dét lærer man:

  • Grundlæggende introduktion til praktisk sejlads
  • Teoretisk indsigt og sikkerhed
  • Vigeregler
  • Bådhåndtering
  • Sejltrim
  • Navigation
  • Tursejlads & sømandskab

Du kommer til at sejle i en af Skolerne i Oures DS 37 Matchracere, en kraftfuld 11-meter lang sejlbåd. Under sejladsen vil der være én instruktør og seks kursister om bord på båden.

Undervisningen giver tid til den enkelte deltager og vil differentiere i forhold til den enkeltes niveau. En særlig udfordring og en usædvanlig oplevelse venter dig, såfremt du vælger dette kursus.

Sejlads Intensiv betyder, at man har sejlads i både formiddags- og eftermiddagsmodulerne.

Klik her for at se et eksempel på et ugeskema.

Udover sejlads byder ugeprogrammet også på højskoleklassikere som foredrag, kulturtur og forskellige aktivitetstilbud.

Pris og kursusperioder

Prisen inkluderer undervisning, udstyr, kost, logi, foredrag og KulturTur.

Drikkevarer er dog ikke inkluderet.

Pris: kr. 5700,- kr.

Uge 28: 11. juli – 17. juli

Tilmeld dig her

content-loader
content-loader
content-loader