Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Nu er svenskerne kommet med i det norsk-danske samarbejde, der var der i forvejen.

Svenske Nautec AB, norske Flak AS og danske Palby Marine A/S går sammen

Efter fusionen bliver de tre virksomheder den største marinegrossist-gruppe i Norden. Alle tre selskaber vil forsætte som selvstændige virksomheder under deres respektive brands, men ejerskabet er pr. 1. oktober 2020 samlet i Nautec Holding A/S. 

Af Troels Lykke |

I 2015 indledte Palby og Flak et samarbejde, som havde til formål at skabe synergier, og som skulle hjælpe selskaberne til at lære af hinanden. Dette samarbejde intensiveres nu og får endnu en partner, da Nautec træder ind som stærk partner i Sverige, skriver de tre firmaer til bådpressen.

Spørger man de tre virksomheder, er der stor respekt for de andres forretninger, og der var derfor en fælles vilje for at finde et godt samarbejde.

- Vi har alle et stort sejlerhjerte. Selvom vi har drevet vores virksomheder forskelligt, er vi lykkes på hver vores måde, udtaler Kjetil Flak, som overtog Flak i 1989 sammen med sine søskende, og i dag driver det med Trygve Reinertsen.

Rene grossister uden webshop

Da Nautec i 2019 skilte webshoppen med direkte salg til slutkunder fra, var det det tydeligt, at de tre virksomheder, som rene grossister, var mere ens end nogensinde. 

- Den nye gruppe giver os mulighed for at tilbyde vores kunder endnu flere stærke mærkevarer til konkurrencedygtige priser, påpeger Peter Schmidt Helbirk, MD i Nautec.

Få både er ens, og det kræver stor produktbredde og kompetence hos grossisterne. Netop her har Palby, Flak og Nautec spillet en stor rolle i deres respektive lande i en årrække.

Mange års erfaring, specialiserede medarbejdere og store lagre med bådudstyr, som forhandlere, værfter og mekanikere har haft effektiv adgang til.

Palby: - Sammen kan vi blive endnu bedre

- Sammen kan vi blive endnu bedre. Vi vil forsat have fuld fokus på vores kunder og vores leverancer, og med gruppens samlede styrke kan vi forbedre blandt andet vores indkøb og vores logistik, forklarer Peter Helleskov, direktør i danske Palby Marine.

Alle tre selskaber vil forsætte som selvstændige virksomheder under deres respektive brands, ligesom samtligere medarbejdere forsætter deres arbejde som før. Den primære forskel er, at ejerskabet pr. 1. oktober 2020 er samlet i Nautec Holding A/S. 

- Vi skal forsætte vores arbejde med at styrke vores tilbud og driften. Vi ser meget arbejde, men først og fremmest store fordele i at gå med i denne gruppe, udtaler direktør i Flak, Trygve Reinertsen.

content-loader
content-loader
content-loader