Quantcast
Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Forsvarets redningshelikoptere er under COVID-19 kommet på overarbejde. Foto: Erik Venøbo

Forsvaret til sejlerne: Minimér sejlads, hav styr på udstyret og udvis ekstra forsigtighed

Forsvarets beredskab til søredning har under coronakrisen travlt med at støtte civilsamfundet. Sejlere opfordres derfor til at tilbringe påsken på landjorden, da presset på de ressourcer, der anvendes til redningsoperationer, er øget.

Af Sara Sulkjær |

Sygetransport i redningshelikoptere og ambulanceflyvninger for mindre sygehuse og øerne. 

Opgaver, der siden coronavirussens indtog har fået en betydeligt større rolle i Forsvarets daglige arbejde:

- Disse opgaver forventes i den kommende tid at tiltage, hvilket vil medføre et øget pres på de ressourcer, der anvendes til redningsoperationer, forklarer Forsvaret.

Begræns sejladsen

Opfordringen fra Forsvaret og Søsportens Sikkerhedsråd er derfor klart: Sejlerne bør så vidt muligt mindske sejladsen i påsken - også selvom en flot vejrudsigt lurer i horisonten. 

Bliver sejlerabstinenserne allligevel for store, bør bådejeren udviser ekstra forsigtighed, inden stævnen vendes ud af havnen, blandt andet ved at gennemgå udstyret en ekstra gang. 

Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

Fem gode råd

For sejlere, der ikke kan holde benene på landjorden, opstiller Forsvaret og Søsportens Sikkerhedsråd desuden fem grundlæggende retningslinjer, som bådejeren bør følge før og under sejlturen:

1. Hvis man sejler ud: Tænk ekstra på sikkerheden og udvis ekstra forsigtighed

2. Vær omhyggelig med sikkerhedscheck af båd og udstyr

3. Sejl aldrig alene – “two is one, one is none”

4. Sejl ind og ud af egen havn for ikke at øge smitterisiko. Sejl ikke til små havne på øer

5. Hav en livline til land. Sørg for, at du har mindst to måder at alarmere nogen i land på

Derudover opfordres sejlerne til at benytte SejlSikkert-appen, således at hjælpen hurtigt kan nå frem, hvis uheldet skulle være ude.

Kilde: Forsvaret

content-loader
content-loader
content-loader