Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Flemming Sørensen og Niels Thrysøe i god stil udfor Valdemar Slot på Sydfyn i deres Starbåd. Foto: Troense Bådelaug

Melleby og Hejlsberg vinder Henry Rasmussen Memorial Cup - Sørensen og Thrysøe tager DM-sejren i Starbåd

Det lokale Troense-team, Flemming Sørensen og Niels Thrysøe, vandt weekendens DM i Starbåd. I kampen om Henry Rasmussen-trofæet var de fantastisk tæt på at overliste favoritten, tidligere verdensmester Melleby fra Norge og danske Hejlsberg.

Af Troels Lykke |

Den toptunede, tidligere verdensmester i Starbåd og OL-deltager Eivind Melleby og Martin Hejlsberg kunne med ét point i margen løfte det fine trofæ som vinder af Henry Rasmussen Memorial Cup.

Med en suveræn afslutning på søndagens fire sejladser blev Flemming Sørensen og Niels Thrysøe samtidig Danmarksmester 2020.

I modvind fra dag ét

Sørensen og Thrysøe var siden fredag, hvor de startede med at lave en tyvstart, været i modvind. De kunne modstå dette pres og fuldførte søndagen med en 2 - 1 - 2 - 1 og kan dermed kalde sig danmarksmester i kongeklassen, Starbåd.

På de øvrige pladser kom Jørgen Schönherr og Jan Eli, Køge og Arnd Glunde og Ole Burzinski, Flensborg.

Der var hård kamp om de øvrige placeringerne blandt de 24 både fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. 

Herreluft

Weekendens sejladser blev sejlet på Lunkebugten i farvandet mellem Thurø, Tåsinge og Langeland.

Det var baneleder Thomas Jørgensen, der holdt styr på tropperne på vandet, og fik gennemført otte sejladser.

Sejladsen var præget af herreluft og dejligt solskin. Lørdag blev der kun sejlet én sejlads i den kraftige vind. Mange af deltagerne havde havari, så dommeren valgte at udsætte med håb om, at vinden aftog.

Sikker bespisning i stort telt

Ligesom stævnet var en stor succes på vandet, var det ligeledes en succes på land. Trods udfordringerne med COVID-19 kunne folkene bag Troense Bådelaug sikre bespisning med afstand på havnen i et stort telt.

Der var stor tilfredshed blandt alle deltagerne for dette fantastiske stævne og flere gav udtryk for, at de ville vende tilbage.

content-loader
content-loader
content-loader