Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Påskevejret bør ikke tilbringes på vandet, lyder opfordringen fra Forsvaret. Foto: Sara Sulkjær

Lunt påskevejr rammer Danmark - men bådejere bør begrænse sejlads

Med coronavirussens indtog er Forsvarets søredningsberedskab sat under pres. Sejlere bør derfor blive på landjorden - også selvom et flot påskevejr lokker mod havet.

Af Sara Sulkjær |

Sol og temperaturer på op mod 20 grader. En flot kombinationen, der får sejlerblodet til at strømme i de fleste bådejeres årer.

Ikke mindst i år, hvor coronavirussen i flere uger har holdt danskerne fanget i deres eget hjem og en sejltur derfor synes mere fristende end nogensinde.

Sejlere skal tænke sig grundigt om

Men sejlerne må ranke ryggen og hive selvdisciplinen frem fra rygsækken.

Mens den omfattende COVID-19 hærger landet, bør danskerne nemlig minimére sejlads, have styr på udstyret og udvise ekstra forsigtighed, da en stor del af Forsvarets ressourcer til søredning anvendes til at støtte civilsamfundet. 

Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside, hvor der desuden deles fem gode råd med sejlerne:

- I disse dage, hvor kampen mod coronavirus/covid-19 presser sundhedssystemet, beredskabet og hele samfundet, så opfordrer både Forsvarets beredskab og Søsportens Sikkerhedsråd søens folk til at tænke sig grundigt om og udvise ekstra forsigtighed, understreger myndigheden.

Nyd påsken i haven

Det er en varmfront fra sydvest, der har åbnet dørene for de sydlige himmelstrøg og det medfølgende, flotte påskevejr.

Et vejr, der altså bør nydes i egen have, hvor smittefaren er minimal, således at Forsvarets - grundet coronakrisens - begrænsede ressourcer ikke sættes under et yderligere pres.

Kilder: TV 2 og Forsvaret

content-loader
content-loader
content-loader