Gå til hoved-indhold
Test
Test af Elan E 4 i Egå gik vældigt godt. Båden er meget velsejlende, men den er også godt indrettet både i cockpit og i kahytten. Fotos: Peter Brøgger
Test
Test af Elan E4 sammen med Minbaad.dk
Test
Test
Test
Test

Indretning og plads i både har stor betydning siger Elan 4-sælger

Se interview i bunden af artikel med Thomas Iermiin fra Floor Yachts, der fortæller om Elan 4erens sejlegenskaber, der mere end bestod i frisk vejr i Egå. Han forklarer også om betydningen af plads om bord, når der skal købes ny sejlbåd.

Af Troels lykke |

Minbaad.dk testede i sidste måned den slovenske E4, som kan ses prøvesejles i Egå, hvor Floor Yachts lægger båd til. En båd, der koster fra 1,45 mio. kroner. Den vi testede står dog i 1,8 mio. kroner, fuldt udstyret og sejlklar.

Båden sejlede virkelig godt, selv i hård luft. Båden skar aldrig op, selvom der var pust på 9-10 m/sek. Det gjorde den ikke, da båden blandt andet har to ror i vandet.

Båden, der er vakuumstøbt, vejer 5,1 tons, hvilket hverken er let eller tungt, men T-T-kølen stikker 2,15 meter, og det giver alt andet lige højde og fart.

E4 er med moderne Seldén-rig med gennemgående høj mast, der er 17,61 meter over vandoverfladen, skjult forstagsrulle, integreret bovspryd, 2-bladet Flexofold, 6 Harken-spil, 30 hk Volvo Penta-motor og et stort cockpit.

- Elan E4 leveres med et omfattende standardudstyr til kapsejlads og cruising, og udstyret er hentet fra den dyreste hylde, som eksempelvis Harken og OneSails, og blokke er med kuglelejer.

Vakuumstøbt skrog

Elan E4 har vakuumstøbte skrog. Noget, der sikrer en stiv, stærk og sikker båd, siger den 54-årige Thomas Iermiin, der skal sejle kapsejlads og tur i båden.

I Danmark er der i år solgt én E4 og den anden, der er i Egå, er en demobåd, der bliver vist rundt i Danmark i 2020. 

Se interview i bunden af artiklen med sælger og sejler Thomas Iermiin

E4:
Skroglængde: 10,60 m 
Vandlinje: 10,10 m 
Bredde: 3,50 m  
Dybgang (standard): 2,15 m  
Dybgang (option): 1,70 m / 2,35 m 
Vægt: 5.132 kg 
Køl (standard): 1.385 kg 
Køl (option): 1.560 kg / 1.300 kg 
Vandtank: 185 liter
Dieseltank: 75 liter 
Motor (standard): 22 kW / 30 hk Volvo Penta
Motor (option): 29 hk Yanmar
Mastehøjde: 17,61 m  
Storsejl: 35,91 m2 
Fok: 29,68 m2 
Gennaker: 110,00 m2
Pris ab værft i Slovenien: 1,45 mio. kr. inkl moms
Testbåd, alt inklusiv med instrumenter mm.: 1,8 mio. kr.
Forhandler: www.flooryachts.dk 
Værft: www.elan-yachts.com

content-loader
content-loader
content-loader