Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Dansk Søredningstjenestes projekt Sikker Søredning betyder, at alle reddere skal have en personlig SAR-vest med kniv, fløjte og lys. Her er reddere i aktion i Rudkøbing i år. Foto: Troels Lykke

Donation fra Øresundsklubber til Dansk Søredningsselskab går til fem overlevelsesdragter

41 Øresunds-sejlklubber støttede for nylig Dansk Søredningsselskab med en donation på 60.000 kr. Pengene skal gå til overlevelsesdragter, forklarer bestyrelsesformand for Dansk Søredningsselskab, Steen Winglet til Minbaad.dk.

Af Troels Lykke |

Dansk Søredningsselskab og de frivillige reddere, der i år har haft ekstra travlt, er vældig populære blandt sejlerne.

Forleden fik redningstjenesten 60.000 kroner fra 41 Øresundsklubber. Penge, der blev delt ud i Tuborg Havn hos Kongelig Dansk Yachtklub.

- Om donationen fra Øresundsklubberne kan jeg fortælle, at de vil blive omsat til fem overlevelsesdragter, som skal bruges på en af vores stationer. Bestyrelsen i DSRS har i det sidste år arbejdet på at få opdateret personligt sikkerhedsudstyr på alle stationer, forklarer Steen Wintlev.

Alle stationer skal have otte overlevelsesdragter

Dermed bliver donationen en del af redningsselskabets seneste plan om at udvide udstyrshylden på landets stationer: 

- Målet er, at alle frivillige reddere skal være godt beskyttet, når de går på vandet for at assistere sejlere og andre, der er kommet i en situation, som de ikke selv kan løse. Vores projekt Sikker Søredning betyder, at alle reddere skal have en personlig SAR-vest med kniv, fløjte og lys, og at alle stationer skal have otte overlevelsesdragter samt otte sæt sejlertøj i udvalgte størrelser.

content-loader
content-loader
content-loader