Hjemmeværnet sejlede 12 timer for at hjælpe grundstødt Granada 24-ejer – uden held

Det er fredag aften. Fartøjsfører Søren Svarrer er netop mødt ind på Marinehjemmeværnets redningsstation i Vordingborg. 

På bordet lægger en besked fra JRCC. En besked, der fortæller, hvordan en uheldig sejler er grundstødt nær Tisvildeleje. 

- Udfordringen var, at de ikke kunne få fat på havaristen, da hans telefon måske var løbet tør for strøm. Men havde vi tid, lød opfordringen, at vi gerne måtte sejle forbi og kigge nærmere på grundstødningen, forklarer Søren Svarrer til Minbaad.dk.

Bjærgning mulig

Tid har de frivillige redningsmænd, som hellere tilbringer vagten på søen end i havn.

Fortøjningerne kastes derfor i Vordingborg, og tolv timer senere, klokken 06.00 om morgenen, er mandskabet fremme ved havaristen. 

Alt er gået planmæssigt – bortset fra, at redderne midt om natten har modtaget beskeden om, at bådejeren, der var stævnet ud på sin første sejltur, er gået i land. Da solen langsomt forvandler mørke til lys, er det billedet af en forladt Granada 24, der møder de tililende reddere. 

- Vi har en gummibåd, som vi sætter i vandet for at tage bestik af situationen, blandt andet er min næstkommanderende ombord, fortæller Svarrer.

En næstkommanderende, der vender retur til føreren med en klar vurdering: Det er muligt at hjælpe den grundstødte sejler ud af kniben.

En afgørende underskrift

Men én ting mangler. Førend de frivillige kan fæstne tovet på båden og trykke gashåndtaget i bund, må ejeren sætter sin hurtige, men afgørende, signatur.

- Vi gør det egentlig gratis, men vi vil naturligvis ikke have ekstraudgifter. Derfor skal ejeren skrive under på, at han påtager sig ansvaret for skader, der måtte opstå under bjærgningen, forklarer fartøjsføreren.

Tre opkald på tredive minutter er ikke nok til at vække bådejeren til live. Efter tolv timers sejlads i vagthold og yderligere flere timers venten på stedet må redderne uden held vende stævnen fra Tisvildeleje.

- Det var mægtigt ærgerligt. Det var en lidt lang næse at komme ud til, men sådan er vilkårene ofte som reddere. Vi ærgrer os bare over, at vi ikke får lov til at hjælpe den stakkels mand, påpeger en medfølende Svarrer.

Ejerens ansvar

Kort før midnat lørdag aften bryder ringetonen atter stilheden på marinefartøjet. I telefonen er en ærgerlig Rudi Nielsen. Bådejeren, der netop har misset en unik chance for at få sin Granada 24 fri af grunden, modtager meddelelsen om, at Marinehjemmeværnet nu har lagt sagen på hylden. 

- Vi gør ikke mere ved grundstødningen, nu er det ejerens eget ansvar at få båden fri. Hvordan det kan gøres, ved jeg ikke, forklarer Søren Svarrer.

Et køretøj på larvefødder er her et mindstekrav, mener den lokale sejler Sebastian Lehn Schiøler. En løsning, som hovedpersonen selv, Rudi Nielsen, fortsat holder i strakt arm:

- Jeg skal gerne have fundet én, der kan hjælpe mig med at bjærge båden. Måske en vognmand, lyder håbet fra den nyslåede sejler.