Gå til hoved-indhold
Store både
MV Globe 6 sejler under vietnamesisk flag. Foto: Philippine Coast Guard

Fragtskib på grund ved Filippinerne - styrmanden sov

En søvnig styrmand kom torsdag for nær den filippinske kyst, da fragtskibet MV Globe 6 ramte grunden. Styrmanden sov under uheldet.

Af Sara Sulkjær |

Det kan være svært at holde øjnene oppe - selv når man står ved roret på et 225 meter langt fragtskib. Det måtte en styrmand på MV Globe 6 sande, da han torsdag sejlede sit fartøj på grund ved Filippinerne. 

Det oplyser den filippinske kystvagt på Facebook

25 sømænd ombord

Med 25 besætningsmedlemmer ombord var skibet på vej med ris fra Ho Chi Minh City i Vietnam til filippinske Davao City, da uheldet indtraf. 

- Ansatte hos PCG (den filippinske kystvagt, red.) sejlede straks mod det omtalte, nærtliggende område for at inspicere fartøjet for potentielle skader, som muligvis kan forårsage oliespild og for at foretage de første undersøgelser om årsagen til hændelsen, forklarer kystvagten.

Det stod dog hurtigt klart, at en søvnig styrmand, ifølge skibets kaptajn, var forklaringen bag den bemærkelsesværdige grundstødning.

Ingen forurening

De videre undersøgelser har desuden vist, at en miljøforurening ikke er fulgt i kølvandet på ulykken, da der hverken er observeret olie nær skibet, og at skibets ballasttank desuden er intakt.

Se en video af det strandede fartøj herunder:

content-loader
content-loader
content-loader