Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Prøv en virtuel tur på X-Yachts modeller.
Kort Nyt
Prøv en virtuel tur på X-Yachts modeller.
Kort Nyt
Kort Nyt

X-Yachts lancerer nu 3D-virtuelle ture i 7 modeller

Gennem halvandet år har X-Yachts’ kunder kunne konfigurere deres båd i X-Yachts-universet. Seneste udvikling er X-Yachts’ lancering af 3D-baserede virtuelle ture i udvalgte X-modeller. Selv kritiske anmeldere kommenterer, at det er som at være der selv, fortæller X-Yachts.

Af Troels lykke |

Hos X-Yachts kan man konfigurere sin egen drømmebåd i X-Yachts-universet, og rigtig mange har gjort brug af muligheden for at afprøve mulige optioner inden endelig beslutning om en båd, fortæller X-Yachts til bådpressen i dag.

Seneste udvikling er X-Yachts’ lancering af 3D-baserede virtuelle ture i udvalgte X-modeller. Selv kritiske anmeldere kommenterer, at det er som at være der selv.

Selvom bådbranchen overordnet set har meldt om rimelige vilkår i corona-perioden, er der ingen tvivl om, at værftsbesøgene har været yderst begrænset.

Vant til mange besøg - men ikke under corona

Hos X-Yachts er man vant til – særligt på denne tid af året – at have utallige ugentlige besøg fra forhandlere og kunder fra hele verden, men selvsagt ikke i år.

- Alle X-medarbejdere har været i gang, siden corona lukkede verden ned. Vi har produceret og serviceret både, vi har designet og tegnet, vi har rigget og afleveret både, men vi har tænkt nyt i forhold til salgsprocessen, fordi vi ikke har de sædvanlige møder med forhandlerne og kunderne, fortæller CEO Kræn Brinck Nielsen.

- Vi har blandt andet udviklet virtuelle ture i syv af vores udvalgte modeller, fortsætter han.

Virtuelle ture på Pure X,  Xp 44 og Xc 45

Der findes nu virtuelle ture på de populære Pure X-modeller samt på Xp 44 og Xc 45. Man får lov at se de fine detaljer både under og over dæk.

- Vi har gjort os umage med disse VR-modeller, så det bliver en oplevelse at bevæge sig rundt i og på bådene og kigge på alle detaljerne. Derudover arbejder vi på en spændende og innovativ virtuel udstillingsløsning, som vi glæder os til at dele med jer i løbet af nogle uger, slutter værftsdirektøren.

Start med en tur i VR-universet

Konfigurér din egen Pure X-model

content-loader
content-loader
content-loader