Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kræn Nielsen, th., tager selv aktivt del i salget af X-Yachts og under test, som her med minbaad.dk sidste år. Foto: Troels Lykke

X-Yachts sælger fire både kort tid efter grænseåbning

90 procent af salget i Haderslev-firmaet går til eksport. Derfor slog grænselukningen hårdt og kostede fyringer i produktionen, men seks dage efter grænseåbningen har X-Yachts solgt fire nye både, fortæller topdirektør Kræn Nielsen til Minbaad.dk.

Af Troels lykke |

I sidste uge skrev Dagbladet Børsen om X-Yachts, der har været hårdt ramt af lukkede grænser, da 90 procent af salget i Haderslev-firmaet går til eksport.

- Kunderne har haft svært ved at komme forbi værftet for at besigtige deres næste drømmebåd, fortalte topdirektør Kræn Nielsen til avisen.

Sejlede solgte både til Flensborg

På grund af de lukkede grænser har X-Yachts også været nødt til at sejle solgte både til deres forhandler i Flensborg, så kunderne kunne afhente deres nye båd.

Efter to år med overskud kom selskabet i 2019 ud med et underskud på omkring 15 mio. kroner, grundet ekstraordinære udgifter og investeringer.

X-Yachts egenkapital er på 54 mio. kroner, skriver Dagbladet Børsen. I dag er Ib Kunøe eneejer af X-Yachts, efter blandt andet en af værftets designer, Niels Jeppesen blev købt ud.

Fire både solgt på seks dage

I denne uge talte vi med Kræn Nielsen, der atter smiler. Salget går nemlig godt igen, efter at grænserne er åbne.

- Vi har solgt fire både på seks dage. Det er blevet til to solgte Xp44'ere, en Xp38 og en X4.3'er, siger Nielsen og fortæller, at bådværftet har måtte fyret op mod 20 timelønnede medarbejdere i Polen og Danmark sammenlagt.

- Vi har haft minimale tilpasninger blandt vores 250 ansatte, men har desværre været nødt til at fyre i produktionen. Men vi har modsat visse andre værfter i Europa kunne producere hele tiden i Haderslev og i Polen, og har hele tiden haft ordre frem til oktober i år, forklarer Kræn Nielsen.

Nye virtuelle præsentationer virker 

Og nu er optimismen atter tilbage i Haderslev:

- Lige nu er optimismen støt stigende. Vi solgte rigtigt godt i første kvartal, men gik så tilbage i andet kvartal under coronaen, og nu sælger vi godt igen. Vi har heldigvis gjort meget på det virtuelle område, hvor kunderne fra deres computer selv kan designe deres både, påpeger Kræn Nielsen og uddyber:

- Det har givet meget trafik på vores hjemmeside, men efter at grænsen er åbnet, har vi også haft besøg fra blandt andet Tyskland og Israel, slutter direktøren, der snart ser frem til at komme på tursejlads i en X-Yachts i Danmark. 

content-loader
content-loader
content-loader