Gå til hoved-indhold
Tur
Christian Lerche fra Dansk Sejlunion brækkede noget i foden. Privatfoto

1.000 både fra 43 hovedstadsklubber rundede bøje ved Den Lille Havfrue og markerede samhørighed

Ved Den Lille Havfrue rundede alle de deltagende både Bøje 1 - også kaldet Kongebøjen - hvorefter de igen sejlede hjem til deres respektive havne. Sejlerne viste samhørighed i en anderledes coronatid. Direktør i Dansk Sejlunion var også med og brækkede foden.

Af Troels lykke |

Der var fuld gang i havtrafikken, da sejlere fra intet mindre end 43 hovedstadsklubber i fællesskab lørdag markerede samhørighed og glæden ved at sejle sammen - hver for sig.

- Vi står sammen. Det er vigtigt, at vi viser solidaritet og fællesskab med de folk, der er ramt af coronaen økonomisk eller på anden måde, siger Airo Bjarkind, der er formand for Sejlklubben Lynetten til TV 2 Lorry, som lavede et indslag om sejladsen.

Fra blandt andet Lynetten sejlede omkring 50 både afsted, og i alt var omkring 1000 både med til markeringen i Københavns Havn.

Ved Den Lille Havfrue rundede alle de deltagende både Bøje 1 - også kaldet Kongebøjen - hvorefter de igen sejlede hjem til deres respektive havne.

Direktør brækkede fod på sin Albin Express

Direktør i Dansk Sejlunion, Christian Lerche, deltog ligeledes i sejladsen, men var uheldig:

- Det var et fantastisk initiativ at sejle #øresundsammen i dag. Mange hundrede både fra hele Øresund til Københavns Havn. Her sejler man ikke for sejl gennem Kronløbet hver dag. Tak til KDY og alle sejlklubber for at invitere, skriver direktøren og fortsætter:

- Vejret var lidt drilsk med op til 8-10 m/s fra øst og særdeles drilske bølger. Jeg sejlede alene og kun for storsejlet. Alligevel var det tilsyneladende for meget, for under en vending på udturen faldt jeg og vred foden. Jeg gennemførte selvfølgelig med et påtaget smil. To små brud er resultatet. Seks uger forude, hvor jeg tester ny stil i sejlerstøvler...., slutter Christian Lerche.

content-loader
content-loader
content-loader