Vendée Globe-sejler Nicolas Troussel i CORUM L’Épargne mister masten ved Kap Verde
Én solosejler nede. 32 er dermed tilbage i jordomsejlingen. Det er 46-årige Nicolas Troussel, som sejler i en helt ny, foilende Juan K-båd, der er ude af sejladsen på brutal vis. Superfavoritten Hugo Boss med Alex Thomson er sikkert i front.
Af Troels Lykke |
Den førende Alex Thomson buldrer afsted i Hugo Boss (se frisk video) og har 22.130 sømil til mål.
80 sømil efter ligger nummer to i Vendée Globe-feltet, Jean Le Cam i Yes we can!, viser GPS-tracking.
Værre går det for Nicolas Troussel, der mistede masten mandag morgen på et tidspunkt, hvor den helt nye båd lå på en syvendeplads.
Uheldet skete 260 sømil fra Kap Verde i frisk nordøstlig passatvind på vej mod Stillebæltet. Sejleren kom ikke til skade.
Se stillingen lige nu: www.vendeeglobe.org/en/ranking


