Køber L-23 i Køge og sejler hjem til Hou i isnende kulde og sydøstlig blæst i mørkt decemberdøgn

Surf på vinterbølger ombord på ”MaLiMa”, L-23, DEN-165, fra Køge til Hou i december 2020

Af maskinmester og sejler Carsten Kjær Hansen, Aarhus:

Efter et godt liv på nu 54. år har jeg lært at hjælpen oftest sidder forenden af dine arme, så gør noget ved det selv. Jeg går således på jagt efter en sejlbåd til at højne livskvaliteten, stærkt motiveret i jagten af Niels, hans datter Edith og min egen datter Nanna.

Efter 2 måneders søgen, mange bådinspektioner og gevaldigt mange km i bil finder jeg MaLiMa som er en L-23 (D-165) i Køge. Aftaler nærmere med Tim som har haft båden i 11 år, og har sejlet MaLiMa flittigt på kapsejladsbanerne.

Jeg tænker… hvis bare halvdelen af det Tim fortæller om båden holder stik, så handler jeg. Til min begejstring viser det sig at alt holder stik, intet forsøges holdt skjult, jeg får tilmed råd og tips til udbedring af nogle mindre skavanker.

Tim tilbyder at klargøre båden, søsætte og prøvesejle sammen med mig. Hvorfor vælger Tim at sætte båden til salg? Tims kæreste har fortalt ham at han har lyst til at købe en lidt større båd, hvorfor MaLiMa skal skifte familie. Den historie tror jeg faktisk også på.

Tager tog til Køge

Onsdag eftermiddag den 9. december ankommer jeg med toget til Køge. Tim og jeg prøvesejler MaLiMa i let regn i det sidste dagslys. Alt forløber som Tim har stillet mig i udsigt, altså lige efter bogen.

MaLiMa skifter ejermand, jeg får igen masser af gode hints med på vejen, og lover Tim at passe godt på hende, samt dokumentere ditto. Efterfølgende får jeg lov at stige ombord i Tims nye båd, som lover rigtig godt for et fortsat skønt sejlerliv. Tillykke med båden Tim!

Natten til torsdag tilbringes på bagbord køje. Indimellem falder jeg i søvn. Mega spændt på sejladsen til Aarhus (Hou i første ombæring). Forlader soveposen kl. tidligt og brygger noget kaffe. Tina og Mogens er kørt hjemmefra kl 04, fra Djursland, og de står klar i matrostøj og med vandkæmmet hår på kajen kl. 07.15 -medbringende lækkert morgenbrød fra Lyngens Bageri.

Mogens skal være min wingman på sejladsen

Mogens skal være min wingman på sejladsen, og Tina (hans solide wingman i privaten) returnerer nu den lange vej hjemover langs motorvejen. Tak Tina, for dette fornemme bidrag!

 Vi sætter lige beretningen på pause. Hvad mener de fleste egentlig om at sejle på denne tid af året…. Det er nemt at svare på: Skingrende uforsvarligt, det er jo mørkt, vandet er iskoldt, det blæser meget…. og alting.

Lad os ryste på hovedet og gå ind i varmen igen…. og jamre over at det er vinter og mørkt. Yep, det kan man vælge. At ryste på hovedet. Det er faktisk også OK, lige i denne situation. Langt de fleste af os kan faktisk også beslutte at brygge en cocktail bestående af erfaring, vilje, eventyrlyst, tillid samt udnytte muligheden for at gøre noget imens man har sin førlighed.

Mogens og jeg besluttede det sidste, selvsagt baseret på opbakning fra vore familier. Fælles for os begge er at vi har sejlet igennem hele livet, som erhverv (maskinmester) og hobby i jolle og sejlbåd.

VHF, overlevelsesdragter og nødraketter med

Forud for sejladsen er ruten og vejret studeret utallige gange. Vi har medbragt sikkerhedudstyr såsom en bærbar VHF, overlevelsesdragter, nødraketter og diverse batteri backup til VHF og telefoner. Hertil har gode, erfarne sejlere bidraget med seriøs support til vores sejlads.

Tak til blandt andet Peter Svarre fra Aarhus Sejlklub, Carsten Thomsen fra Yderhavnen Næstved Sejlklub, Morfar Erik fra Hou Sejlklub, Hans Jensen der er pensioneret kaptajn. Hertil skal nævnes at både Mogens og jeg har fordel af at vore bedre halvdele er skibsførere.

Alle mænner har vi jo en kaptajn derhjemme. Mogens og jeg har en kaptajn med papir på titlen. Alligevel får vi altid det sidste ord i diskussionen: Ja skat.

Frisk vind fra sydøst

Så til søs. Parolen er simpel: Vi sejler til enhver tid efter de givne forhold og sikkerhedsråd, og efter vores velbefindende. Ingen adgang på dækket. Vi får tisset af og hopper i de mange lag sejlertøj. Dagen gryr, vinden er frisk fra sydøst, lufttemperaturen er plus 4 grader.

Vi konkluderer at de første 3 timer bliver opad bakke, hård kryds indtil vi er ved Stevns Klint. MaLiMa har en påhængsmotor som starter veloplagt, og skubber os over til en pæl på østsiden i Køge Marina.

27 timers sejlsds fra Køge til Hou

Her sætter vi begge sejl og taler igen tingene grundigt igennem. Klokken er 9, da vi slipper pælen og stævner ud igennem molerne. Blot 27 timer senere passerer vi molerne i Hou med 8 knob (se kort) Her kommer beretningen om sejladsen, time for time.

MaLiMa er ligesom en jagthund der sendes ud i sit første drev på jagten. Mage til iver -nøøøj hun tonser afsted. Blot 23 fod, men bilder sig ind at hun er meget længere. Altid blid på roret, også når vi krænger for meget fordi vi er nybegyndere i en L-23. Kaskader af vand holder os vågne, og straffer os når vi sejler for dumt.

Bølgerne i Køge Bugt synes høje og krappe ved denne vindretning og vindstyrke (op til 13 m/s i stødene). Lad os så for h… snart komme nærmere den pynt derude i disen. Vi gjorde pænt søklart om læ inden vi afgik. Men ikke pænt nok, for nu ligger vores grej som en pose blandede bolsjer i kahytten.

Erfarne søfolk…. Ja ja, gaaaab. Omsider øjner vi de bundgarn på nordkysten, som Tim havde advaret mig mod at komme for tæt på, så nu kan vi snart slække ud på skøderne. 2 kryds endnu, og kirken på klinten/kanten kan skimtes i disen. Mon ikke murermesteren fra Nordjylland kan fragte den ind på sikkert område, ligesom han gjorde det med Rubjerg Knude Fyr?

Kort før vi når anduvningsbøjen til Bøgestrømmen er det omsider sikkert at forsøge at løfte påhængsmotoren fri af vandet. Jeg ville egentlig have gjort det inde i havnebassinet men lod den køre i tomgang, indtil vi var fri af molerne.

Fjols med motor

Better safe than sorry. Mig ned på maven (den ER for omfangsrig) og bøvle bøvle men ej succes… til gengæld forpustet og med gennemblødte luffer. Fjols. Skriver til Tim. Lidt flovt.

Han demonstrerede det jo aftenen forinden. Enhver ved hvor nemt det er at tippe en påhængsmotor, så hvorfor skulle jeg kigge nøje efter hans trick. Man er vel maskinmester. Nu maskinmester med våde luffer. Tim forklarede mig pædagogisk tricket, og vupti var piskeriset fri af vandet. Mogens kommenterede at det var fanme da på tide, for den havde kostet os mindst 1 knob fart. Slam til dig skipper. Og absolut velfortjent.

Bøgestrømmen byder på et tocifret antal koste, der står så tæt at MaLiMa undertiden må trække maven ind for ikke at få grøn eller rød maling på siden. Ja ja, det er lettere overdrevet, men sådan føles det undertiden når vi sejler 6-7 knob i renden, i mørke, hvor vi kun kan finde kostene via reflektionen fra lommelygten.

Mogens har gået til rorsmand

Forestil dig en rallybil. Co-driveren dirigerer køreren. Det er tillid og teamwork på højt plan. MaLiMa er en rallybil.

Og Mogens har gået til rorsmand. Det er i hvert fald min konklusion over de sidste 3 timer hvor han har haft roret. Jeg får tjansen som co-driver og sidder med næsen i søkortet, hvorfor jeg i skrivende stund stadig plages af teenage-mobiltelefon-nakkesmerter.

Mørkt som i kulsort

De følgende 4 timer sejler vi rally i mørke. Der er mørkt som i kulsort. Klokken er 16.30. Præcis kommunikation skifter imellem os kontinuerligt. Røde baglygter på en bil forveksles med en rød kost. Belys sejlet så færgen fra Kalvehave kan se os.

Så sluk dog den projektør, Færgemand, den blænder os! Hvor f… er den grund ved Petersværft. Vi skal finde renden der kommer efter Bakkebølle. Drej bagbord NU, jeg griber storskødet når vi bommer! MaLiMa vinder i suveræn stil det rally og kommer først ud på den anden side af Storstrømsbroen. Vi ser os ikke tilbage. High five i cockpittet, og tid til en velfortjent Arnbitter.

Morild i Smålandsfarvandet

Morild! -råber Mogens. What? Oh yeah! Det smukkeste selskab i form af morild følger os nu resten af natten op igennem Smålandsfarvandet og senere Storebælt. Hvad siger egentlig WikipediA om morild: Morild er et naturfænomen, hvor havet synes at lyse eller glimte. Der er mange mikrober, og nogle havdyr, som kan forårsage morild.

I danske farvande, er det som regel fure-alger. Morild kan opstå af sig selv eller induceres af bevægelse, f.eks. når MaLiMa pløjer igennem havet. Nogle morildhændelser er så store og kraftige, at de kan ses fra satellitter.

Citatet er nu slut, og næsten identisk med WikipediA. Jeg har oplevet morild nogle gange i Stillehavet, og vidste ikke at dette smukke fænomen også kunne opleves her på vore breddegrader. Nøjj hvor er her mørkt. Fascinerende mørkt. MaLiMa pløjer undertiden ind i en flok sovende havfugle, som vi hører lette lige ved skibssiden. Flap flap flap, piiiip pip pip og så basker de væk imod roligere vande.

Vil undgå trafik ved Stigsnæs

Du er skipper, og det er dig der bestemmer! Siger Mogens. Vi nærmer os Omø og jeg har besluttet at følge ruten imellem Omø og Agersø for at undgå eventuel erhvervstrafik inde omkring Skælskør og Stigsnæs. Jeg siger til Mogens at det ikke nødvendigvis er mig der behøver at træffe beslutningen, blot jeg er sikker på at det er den rigtige beslutning der træffes.

Baggrunden for denne debat er at vi ser forskelligt på lokationen af de bøjer der udsender lyssignaler. Mogens mener at vi sejler på forkert kurs. Der er mange lys. Fra den vinkel vi kommer fra ser vi adskillige fyr, vi ser arbejdslys og båker ved Stigsnæs Værket, anduvningsbøjer og f… og hans pumpestok.

Mogens siger at han synes det ikke ser rigtigt ud, og jeg siger at det nok er kortplotteren der spiller ham et puds. Sandheden er at jeg er træt. Jeg kan godt svagt fornemme at jeg ikke er sikker i min sag. Spørger derfor Mogens om han har et forslag? Ja, vi vender om eller ændrer kurs over til ruten øst om Agersø!

Det indvilliger jeg i, fordi hans forslag giver god mening og det er et sikkert alternativ. Efter få minutter på den nye kurs falder brikkerne på plads for mig, alle lys har pudsigt nok flyttet sig til deres rette plads (!) og det står nu klart for mig at Mogens har ret.

Vi fortsætter nu op imellem Omø/Agersø, og jeg tænker for mig selv at her er da en h… masse lysforurening i dette område. High five igen, tak til Mogens! Jeg håber at I alle kan lære af eller måske genkende denne situation.

Respekt for kolosser

Rute Tango byder på selskab af erhvervstrafik. De kolosser har vi selvsagt respekt for, og vi påtager os vigepligten. MaLiMa har dog en stor sjæl og mange år på bagen, så hun får lov at følge rute Tango i nødsporet, for her er der medstrøm, som vi slubrer i os med stor fornøjelse. Klokken er 2, og der er nu kun 6 timer til dagen gryr.

Strækningen op til Storebæltsbroen er egentlig ret kedelig. Og måske derfor bliver det også koldt. Koldt har det sgu været siden vi afgik fra Køge. Koldt som i slædehundekoldt. På grund af chill faktoren. Nu kommer der tilmed lidt nedbør.

Det er minsandten små hagl. Ingen kaffe har vi nok af. Jeg går ned og henter en Snickers. Den er iskold og hård som bare... Til gengæld fattig på smag. Vand bør vi drikke rigeligt af. Nej, for det er jo iskoldt og så skal man tisse, og det er for bøvlet i den her søgang, med alle de lag tøj.

Tisser på knæ i cockpit

Vi tisser først i sidste øjeblik. På knæ i cockpittet hvor man kan låse sig fast og med lettelse høre når strålen rammer den lille plastskål. Ingen lyd betyder at tissetrolden ikke er nået helt udenfor, eller at den rammer ved siden af. Lige meget, for det er en befrielse at få tømt blæren.

Skålen tømmes og skylles i havet, husk at lave padlebevægelser når skålen rammer vandet, ellers fyldes den prompte og rives ud af hånden. Gone for ever. For 17 timer siden afgik vi fra Køge. Der er dømt ulvetime ombord. Gider ikke engang at bytte en løgn. MaLiMa er dog stadig i sit es, hun spurter afsted. Med Mogens som den sikre rorsmand.

Storebæltsbro i sigte

Storebæltsbroen i sigte i disen! Så er vi der snart. Yes! Vi drøfter gennemsejling, mastehøjde (ok, det emne berørte vi ikke), trafikseparering, strømforhold, bølgerytme og hele tiden med respekt for erhvervstrafikken.

Broen kommer hurtigt nærmere. NOT. Det gør den bare IKKE. Den er så monsterhøj at man kan se den urimeligt langt væk. Havde der været god sigt kunne vi se broen meget tidligere end tilfældet var. Der går 3 timer før vi passerer under broen, kl. 03.52. De har plantet et juletræ på toppen af hver pylon. Fed belønning til os der sejler i december natten.

Skibenes toplanterner har vi nøje kig på, for de fortæller om vi er på krydsende kurser. Vinden har vi haft i r… flere timer.

Plat læns er ikke en option i disse bølger, så vi skærer den og sejler agten for tværs med kontrollerede bomninger undervejs. Vinden øger henad morgenen, og ligeså gør bølgehøjden. MaLiMa og Mogens er oplagt til et morgenræs, og surfer med godt 12 knob, yihaaahh !!!

Asnæs vestmærke passeres, og vi krydser rute Tango på en halvvind kort før kl. 8 Kom så morgengry. Nu mærker vi for alvor vindstyrken. Der er hvide strækmærker på vandet. Mogens beder om kursen over til vindmøllerne syd for Samsø. En time senere kan vi skimte tårnene i disen og tælle hvor mange der er. Lidt senere kan vi konstatere at alle møllerne er sat i stå.

SÅ ordner vi to maskinmestre lige verdenssituationen på det grønne område, det er nemt og hurtigt gjort for læbernes stivhed sætter en naturlig limit på talestrømmen. Morgengryet er her, og temperaturen falder et par grader.

Føles som minus 10 grader

Det føles som minus 10. Inden vi afgik fra Køge i går morges, for nu 24 timer siden, sagde Mogens til Tina, med et glimt i øjet, at vi sikkert var hjemme til middag, så hun kunne roligt gøre kartoflerne klar. På det tidspunkt var der ingen af os der havde forestillet os MaLiMa’s fartpotentiale.

Ej heller at sejladsen ville forløbe så godt som tilfældet havde været indtil nu. Vi aflæser ETA til kl. 12 sharp. Sådannn! Nu er det svært at bevare pessimismen, så vi fester igennem med en banan og en tør bolle samt en Arnbitter. Samsø’s vestkyst har vi nu om styrbord og Mogens surfer gang på gang afsted mod Hou Røn som er den sidste rende vi skal passere inden Hou havn.

Tankskibet Susanne Theresa passerer os for sydgående. Vi griner af at besætningen på broen går ud i brovingen og betragter de 2 tosser dernede i den lille sejlbåd. Helt ærligt, man skal måske osse stå lidt skævt i tændingen for at synes at vintersejlads er fedt. Det ER fedt. Og en af fordelene er at der er masser af plads i sejlrenderne.

Færgen Kanhave har lige lagt til i Hou da vi laver den sidste bomning, udfor færgelejet, og følger nu sejlrenden ned til lystbådehavnen. Adgang til dæk er stadig strengt forbudt så vi passerer molerne for sejl med 8 knob og piskeriset klar i tomgang.

Æresrunder i Hous havnebassin

2 bomninger senere drejer vi op i vinden nede i det store bassin og bjærger sejlene. En enkelt tilskuer betragter os på kajkanten, med undren formoder jeg.

Han fryser i hvert fald med anstand kan vi se. Vi tager 3 æresrunder i bassinet imens vi surrer sejlene og klargør fortøjninger inden vi sejler om på Morfar Eriks plads.

Fingrene er stive så det tager en evighed for mig at binde knob og få agter fortøjningerne på plads om pælene. Imens kommer Mogens med friske tilråb til den festlige modtagekomite (min viv og 2 døtre) på broen.

De synes det er koldt at stå på broen (den lader vi lige stå et øjeblik), og inviterer os prompte op i klubhuset, hvor de byder os på mad.

Varm mad. Varm mad. Varm mad. Manner hvor er det en fed fornemmelse at lande, og langsomt blive tungere og tungere i kroppen. Jeg gynger stadig, varmen stiger op i hovedet, og jeg orker da ikke at rigge MaLiMa af. Skal bare hjem og sove nu.

Fyld op med taknemmelighed

Fyldt helt op af taknemmelighed over den fedeste og sejeste sejlads jeg nogensinde har oplevet. En sejlads der er brygget sammen af forberedelse, forberedelse, forberedelse, godt sømandskab, erfaring, tillid, samarbejde, rettidig omhu, vilje samt solid opbakning og engagement fra familie og venner.

MaLiMa beholder naturligvis sit gode navn. Af flere årsager, hvoraf jeg her nævner en. Måske jeg er heldig at opleve en banke på prædikestolen en dag og sige:

”Hallo, jeg kender da MaLiMa fra Køge, nu skal du lige høre om dengang vi var på tur med hende, hvor vi sejlede Tim agterud og…..” -så bank endelig på og lad mig høre nogle gode historier ????

Tak fordi du læste hertil. Forhåbentlig har det været en god oplevelse og måske også givet stof til eftertanke. Carpe diem.

Carsten Kjær Hansen

Aarhus, december 2020.