Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Anne Julie Schütt og Iben Nielsby (billedet) tabte OL-udtagelsen marginalt efter de i Geelong sejlede langt bedre end deres modstandere fra Aarhus. Foto: Jesus Renedo

Protesten mod Horsens-hold blev ikke afgørende for udfaldet af OL-kvalifikationen

Det forklarer Horsens-sejler Anne-Julie Schütt, der ikke mener, hun gjorde noget forkert. Men Ida Marie Baad og Marie Thusgaard diskede Schütt og Nielsby ved VM i 49erFX i Geelong. Nu tager Horsens-duoen en pause efter tabt OL-kvalifikation.

Af Troels lykke |

Der blev kæmpet til det sidste i 49erFX, hvor kampen om OL-billetten var på spil. Horsens-duoen Anne-Julie Schütt (AJ) og Iben Nielsby tabte. Blandt andet fordi de blev disket af deres modstandere fra Aarhus, Ida Marie Baad og Marie Thusgaard.

Aarhus-holdet lagde protest mod Horsens-holdet efter en en tæt bagbord/styrbord-situation. En protest, der senere betød, at Anne-Julie og Iben blev diskvalificeret i sejladsen.

Til Horsens Folkeblad siger rorsmand Anne-Julie Schütt:

- Det var deres beslutning, og den har jeg respekt for. Vi tog ikke en straf på vandet, fordi vi ikke følte, at vi gjorde noget forkert. Vi fremlagde vores syn på sagen for juryen, og det samme gjorde Ida Marie Baad og Marie Thusgaard. Vi er uenige i afgørelsen, men det kan vi jo ikke gøre noget ved nogen af os, siger Anne-Julie Schütt, der understreger, at protesten ikke blev afgørende for udfaldet af OL-kvalifikationen.

Tager en pause fra det hele

De seneste par år har de arbejdet målrettet på at komme til OL, og det store spørgsmå er, hvad fremtiden bringer.

- Vi har aftalt, at nu tager vi en lille pause fra det hele, og så tager vi en snak om fremtiden. Det behøver ikke at slutte her, men nu skal vi lige hjem og finde ud af, hvad der er op og ned på det hele, siger de to sejlere.

Kilde: Horsens Folkeblad

content-loader
content-loader
content-loader