17 personer mistede livet på vandet i 2019 - et rekordhøjt tal

Hvert af de mistede liv er ét for mange, lyder det fra SejlSikkert, der sammen med Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) opfordrer til at følge de fem sejlråd. Erfaringen er nemlig, at de alvorlige ulykker som regel skyldes, at sejlrådene ikke bliver fulgt.

Sammenlignet med ulykker i trafikken sker der relativt få alvorlige ulykker i forbindelse med vandaktiviteter, selvom rigtig mange bruger vandet til blandt andet fritidssejlads, fritidsfiskeri, roning og SUP. Men for de familier, som mister deres kære, er det dybt tragisk, lyder det fra Søsportens Sikkerhedsråd.

Trist år for fritidssejlerne

- Det har været et trist år for fritidssejlerne med ni ulykker, som kostede tolv liv. Alle på nær én person er mænd, og hovedårsagen til ulykkerne er ikke overraskende kæntringer eller overbordfald. Det er tragiske hændelser, som viser, at det er alvorligt at falde i vandet. Derfor skal man tage alle de forholdsregler, man kan, for at forhindre, at det sker, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, og fortsætter:

- Falder man alligevel overbord, gælder det om at være forberedt både med den rette påklædning, redningsvest og nødopkaldsudstyr i lommen, så man kan få fat i det, når man ligger i vandet.

For fritidsfiskerne er kæntring og overbordfald også hovedårsagen til drukninger, mens SejlSikkert ikke har bekræftede oplysninger om årsagerne til ulykkerne blandt dykkere og roere.

Positionen sparer kostbar tid

Ole Theill Sørensen er vagthavende officer hos JRCC, hvor han koordinerer søredninger. Det er også ham, der besvarer alarmopkald fra sejlere i problemer på havet og fra nervøse pårørende på land.

- Når de meget kritiske situationer opstår på vandet, så er det som regel, fordi personerne enten mangler sejlerkompetencer, eller at de ikke har planlagt deres tur og eksempelvis bliver overrasket af hårdt vejr. Andre har ikke tjekket grejet på forhånd og får derfor problemer, og noget af det mest alvorlige er den, som falder i vandet og ikke har vest på, siger officieren.

Tysker druknede ved Langeland

I august sidste år blev Ole Theill Sørensen en tidlig morgen kontaktet af den tyske søredningstjeneste for at få hjælp til at finde en tysk sejler, som de formodede befandt sig i dansk farvand.

Sejleren havde aftenen før ringet til sin kone i Kiel og fortalt, at det ikke så godt ud, for der var problemer med forsejlet. Konen slog alarm, men kendte ikke mandens position.

Næsten samtidig med, at Sørensen blev ringet op fra Tyskland, blev mandens båd fundet drevet i land ved Bagenkop på Langeland, og så blev en stor eftersøgning med helikoptere, fly og skibe sat i værk.

Tilsammen blev der fløjet i 37 timer med helikopter og fly, men eftersøgningen var desværre forgæves. To dage senere blev manden fundet omkommet tæt på stedet, hvor båden blev fundet.

Sejler manglede alarm i vandet

- I denne situation kunne sejleren måske være reddet, hvis han selv havde kunnet slå alarm og opgive sin position. Positionen er en ekstrem vigtig information for os at få, så vi kan indsnævre eftersøgningen fra start. Det er bogstaveligt talt som at lede efter en nål i en høstak at finde en person i et stort hav, hvis vi ikke kender positionen, og har personen hverken redningsvest eller lys, så de kan signalere til os, løber den kostbare tid hurtigt, siger Ole Theill Sørensen og fortsætter:

- I dansk farvand er SejlSikkert Alarm-appen en virkelig god livline at have, så du blot skal trykke én gang på mobilen for at slå alarm og automatisk opgive din position. En VHF-radio kan du også alarmere fra, selv når du er langt fra land, og du kan samtidig alarmere fartøjer i nærheden. Så et af mine bedste råd til sejlerne er, at du skal have styr på din position og dit nødopkaldsudstyr, så du kan slå alarm og give os din position, hvis du kommer i nød.

Ulykkerne sker ofte tæt på land for mænd over 50 år

Tallene fra SejlSikkert viser, at det oftest er mænd i alderen 50+, der sejler eller fisker uden vest, som fylder i druknestatistikken. 75 procent af de 17 drukneulykker i 2019 skete på dage, hvor det blæste mere end 5 m/s, og det bør give stof til eftertanke, mener Sten Emborg.

Han opfordrer derfor til altid at tjekke vejrudsigten, før du sejler ud, og særligt hvis du sejler i en mindre båd, kano, kajak eller jolle, skal du overveje, om vejret er for voldsomt.

Får du eksempelvis en bølge ind over din åbne båd, så den bliver fuld af vand, kommer du i alvorlige problemer. Det er godt at tage skipperansvar og udsætte turen, hvis vejret er for hårdt - man er ikke nogen ”tøsedreng”, når man vælger at blive på land i hårdt vejr.

- En anden ting der er værd at bemærke er, at de fleste ulykker i de seneste år er sket tæt på land i de indre danske farvande. Vesten er altså mindst lige så vigtig, når man sejler tæt på kysten - modsat hvad mange desværre stadig tror.

Gode råd til fritidssejlerne:

• Giv din oppustelige vest et årligt servicetjek
• Tjek vejret, inden du sejler ud
• Medbring en vandtæt VHF-radio eller mobiltelefon i vandtæt cover
• Download SejlSikkert Alarm-appen i App Store eller Google Play
• Brug vesten

SejlSikkert-indsatsen, som Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden står bag, skal fremme sikkerhedskulturen til søs blandt fritidssejlere og fiskere for at forebygge ulykker og sikre, at sikkerheden altid er i top, når danskerne drager til søs.

Læs mere om sikkerhed til søs på respektforvand.dk.