Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Klasselokalet er for Oures elever skiftet ud med de hjemlige rammer. Foto: Oure

Oure-elever forbereder sig på Yachtskipper-eksamen fra sofaen

Det fysiske fremmøde er sat på stand-by grundet coronavirussen, men eleverne på Oures kostgymnasium fortsætter undervisningen. How to-videoer og ugentlige sessions skal forberede eleverne til deres Yachtskipper 3-eksamen.

Af Sara Sulkjær |

Ligesom det meste af Danmark har sejlerne fra Oure siden torsdag den 12. marts været henvist til ophold bag hjemmets fire vægge.

Et ophold, der ikke mindst har udfordret sejlerne fra kostgymnasiet, der skal til Yachtskipper 3 eksamen den 16. april. Derfor varetages undervisningen nu virtuelt.

Al materiale online

Med how-to videoer på YouTube, en hjemmeside med al materiale og flere ugentlige sessions er kursen sat mod eksamen.

I kølvandet følger naturligvis udfordringer, men der er ligeledes flere gode ting ved eksempelvis videoerne, der kan pauses og lignende.

Se blandt andet denne YouTube-video om strømtrekanter.

Fastholder det forpligtende fællesskab

Den virtuelle undervisning med flere ugentlige møder sørger derudover for, at der bliver holdt fast i det forpligtende fællesskab, hvor de studerende skal forberede sig og præsentere for hinanden.

Endivdere giver E-sejlads mulighed for at dyrke fællesskabet og sporten, hvilket samler linjens elever, som er spredt ud i hele Europa, nu hvor de er sendt hjem. 

Skulle nogle sejlklubber være i samme situation ift. duelighedsundervisning eller yachtskipperundervisning er Oure åbne for sparring og kan kontaktes på jho@oure.dk. 

content-loader
content-loader
content-loader