Se fire italienere fra Sessa Marine til Åben Båd i Aarhus Lystbådehavn fra 28. august
Nu kan du se på luksusbåde, for der er Åben Båd i Århus Havn på fredag og lørdag, 28. og 29. august. Man kan se Sessa Marines F42 Golden, F42 Special Edition, C38 sportscruiser samt Key Largo 27.
Copenhagen Boat Show i Ishøj er aflyst i år grundet corona, men det holder ikke Carver Yachts Scandinavia i Dragør tilbage.
Et firma, ejet af Niels Stielund, som er den skandinaviske forhandler for italienske Sessa Marine.
Nu inviterer han til Åben Båd i Århus Lystbådehavn på fredag og lørdag den 28. og 29. august.
Fire bådtyper fra italien
Ved arrangementet vises fire både i modellerne: F42 Golden, F42 Special Edition, C38 Sportscruiser samt Key Largo 27.
Både C38 Sportscruiser og Key Largo 27 er til salg som demo-både.
Arrangementet afholdes i samarbejde med Århus Motorbåds Klub og Restaurant Anker - og det er her, foran restauranten, at de fire både kan besigtiges. Der bydes desuden på et glas champagne ved Restaurant Ankers champagne-tuk-tuk på kajen.
Bestil tid grundet corona
- Århus Kommune og Århus Motorbåds Klub har velvilligt lagt ”kaj” til arrangementet mod, at der holdes afstand og vises hensyn i disse coronatider, og det vil derfor være nødvendigt at bestille tid for besigtigelse af de fire Italienske skønheder, siger Niels Stielund til Motorbaadsnyt.dk.
Ring eller SMS på: + 45 26 80 04 81 eller + 45 40 55 44 19 for at aftale tid fredag eller lørdag.