Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Spildevandsudledningen finder sted fire kilometer fra Strandvængets pumpestation på Østerbro og halvanden kilometer fra kysten ved Skovshoved Pumpestation i Gentofte. Her et billede fra Skovshoved Havn, hvor der bades og spilles vandpolo. Foto: Troels Lykke

290.000 kubikmeter spildevand på vej til sejlerne på Øresund - demonstration i Skovshoved

Udledning er udsat til mandag efter kritik. I fem dage frem risikerer sejlere udfor Svanemøllehavnen og Skovshoved derfor, at vandet bliver fyldt med bakterier, da spildevandet ikke renses på et rensningsanlæg som normalt, fortæller TV 2 Lorry. Demonstration kl. 17 i dag.

Af Troels lykke |

TV 2 Lorry kunne torsdag fortælle, at Hofor og Novafos i løbet af fem dage vil pumpe 290.000 kubikmeter spildevand svarende til vandet fra 193 store svømmehaller ud i Øresund. Det skriver TV 2 Lorry - se tv-indslag.

Årsagen til den massive udledning er, at den vitale hovedspildevandsåre kaldet Lynetteledningen, hvori spildevand fra både Gentofte, København og Frederiksberg løber, bliver midlertidigt lukket for at give tid til at undersøge, om man kan bygge ovenpå ledningen, der løber under det kommende boligkvarter Svanemølleholm i Nordhavn.

Lokalformand frygter forurening af strande

Formanden for Østerbro Lokaludvalg Allan Marouf ryster på hovedet over sagen, som kan få konsekvenser som i 2017, hvor Miljøstyrelsen valgte at lukke syv badestrande i hovedstadsområdet på grund af stærkt forhøjede mængder colibakterier i vandet, efter der var ledt urenset spildevand direkte i sundet.

Historien er nu også nået til Sverige, hvor den skånske Länsstyrelse fredag retter skarp kritik mod de danske planer.

Jonas Gustafsson, marinebiolog ved Länsstyrelsen i Skåne, fortæller til svenske SVT, at det jo er et fælles hav mellem Danmark og Sverige, og at man plejer at informere hinanden.

Spildevandsselskaber afviser påvirkning af havmiljø eller vandkvalitet

Spildevandsudledningen finder sted fire kilometer fra Strandvængets pumpestation på Østerbro og halvanden kilometer fra kysten ved Skovshoved Pumpestation i Gentofte.

Ifølge forsyningsselskaberne HOFOR og Novafos bør udledningen ikke få betydning for hverken vandkvalitet eller havmiljø, men der er flere, der føler sig overhørt.

Både marinebiologer ved Dansk Naturfredningsforening og Øresundsakvariet har kritiseret udledningen og særligt peget på, at timingen i udslippet er dårlig, da man netop nu vil risikere voldsomme algeopblomstringer ved at tilføre så meget næringsstof til havmiljøet.

Læs også på TV 2 Lorry om udsættelse af udledning - efter massiv kritik

Demonstration på Skovshoved Havn i dag

Claus Madsen skriver på Facebook:

Kære alle

Jeg vil med hjertet opfordre jer til at møde op på Skovshoved Havn søndag kl. 17 til samtale/demo omkring udledning af spildevand i Øresund. Jeg håber, at det når ud til evt. ansvarlige for den her ret uforståelige beslutning. Så derfor, Hans Toft (borgmester i Gentofte, red.), hvis du har tid og lyst så kom ned til en konstruktiv snak. Kh fra Claus

Kilde: TV 2 Lorry

content-loader
content-loader
content-loader