Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sehested, Kirketerp og de øvrige på holdet er klar på Bermuda, når der sejles SailGP igen. PR-foto
Kapsejlads
Sehested, Kirketerp og de øvrige på holdet er klar på Bermuda, når der sejles SailGP igen. PR-foto

SailGP genstarter serie på Bermuda - en pandemi-fri ø i Atlanterhavet

1.000 km ud for østkysten af USA ligger Bermuda, der er godt afskærmet mod pandemien og er på grund af sine vellykkede sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger et ideelt sted at genstarte SailGP's globale kapsejladser til april. Serien kommer også til Aarhus.

Af Troels Lykke |

SailGP annoncerer nuen opdateret tidsplan for første halvdel af ligaens sæson 2. Øen Bermuda er blevet udvalgt til sæsonens åbningsevent og den syditalienske by Taranto bliver værtsby for sæson 2’s andet event.

Den 24. - 25. april 2021 vil Bermuda Grand Prix, sponsoreret af Hamilton Princess, sætte scenen for en udvidet sæson, der er planlagt til at indeholde ni events. Efter åbningen afholdes næste event den 5. – 6. juni i den italienske havneby Taranto. Det er første gang nogensinde at Taranto er vært for SailGP.

USA droppet
 
Oprindeligt skulle San Francisco og New York være værtsbyer for de første to events, efter at SailGP udsatte sæson 2 på grund af COVID-19, men ligaen har nu valgt at ændre tidsplanen for at sikre størst mulig sikkerhed og reducere rejseaktivitet først på året. USAs Grand Prix i San Francisco er derfor nu planlagt til at finde sted i april 2022 og bliver den store finale i SailGPs Sæson 2.
 
Lige over 1.000 km ud for østkysten af USA ligger Bermuda. Der er ikke kun tale om den ultimative ødestination, Bermuda ligger stort set også afskærmet mod pandemien og er på grund af sine vellykkede sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger et ideelt sted at genstarte SailGP's globale kapsejladser samt til at være vært for træning inden sæsonstart.
 
Efter ligaens genstart i Bermuda sætter SailGP kurs mod Europa - hvor fire af ligaens otte landshold hører til.

Her starter en serie af fem europæiske grand prix-events med italienske Taranto som startdestination. Italien har længe været en af de største sejladsdestinationer i verden, og den sydlige kystby vil for første gang byde verdens bedste sejlere velkommen.

Til Aarhus i august
 
Som tidligere meddelt, finder Grand Prix nummer tre sted i Plymouth i Storbritannien den 17. - 18. juli efterfulgt af ROCKWOOL Grand Prix i Aarhus den 20. - 21. august. I begyndelsen af december vil to yderligere europæiske værtsbyer blive annonceret sammen med den resterende sæsonplan.
 
SailGPs administrerende direktør, Sir Russell Coutts, siger om annonceringen af de to nye værtsbyer:

”Efter vores vellykkede åbningssæson i 2019 har flere byer lagt mærke til SailGP og anerkendt det økonomiske potentiale og den internationale eksponering, der følger med at være vært for vores events, såvel som den påvirkning vores Race for the Future-dagsorden har på det omkringliggende samfund. Vi er utroligt glade for, at vores partnerportefølje af værtslokationer nu også tæller events både i Bermuda og Italien. Begge lokationer giver fremragende betingelser for vores hæsblæsende kapsejladser tæt på land. Den nye tidsplan giver os mulighed for at planlægge vores første events i 2021 med mere sikkerhed samtidig med, at vi beholder en amerikansk event i slutningen af sæsonen.”
 
Bermuda var vært i America's Cup

Bermudas touristorganisation kommer til at fungere som officiel værtspartner for ligaens første Bermuda-event, der gennem SailGP fremhæver Bermuda som en destination for turismeinvesteringer og fritids- og forretningsrejser i verdensklasse.
 
Hamilton Princess & Beach Club bliver åbningseventens sponsor. Hamilton Princess er et hotel i Fairmont-kæden og Bermudas mest kendte og ikoniske hotel i udkanten af Hamilton Harbour.

West End Development Corporation (WEDCO) bliver den officielle lokation for Bermudas Grand Prix sponsoreret af Hamilton Princess. Derudover bliver eventen støttet af yderligere tre partnere: Forsikringsselskabet BF&M, global genforsikringsselskab RenaissanceRe og den førende uafhængige offshore bank og investeringsfond Butterfield Group.
 
SailGP vil derudover arbejde tæt sammen med Bermuda om et fælles mål om at skabe forskelligartet og meningsfuld social indflydelse med klare nedslagspunkter i hele samfundet, blandt andet gennem SailGP Inspire.
 
Som et øterritorium er Bermudas sejltradition en integreret del af den 400 år gamle historie; søfartsnationen opfandt den ikoniske Bermuda Rig, som stadig anvendes i sejlbåde i dag.

Bermuda var vært for den 35. America's Cup i 2017 og leverede en spektakulær kulisse for konkurrencen, der som de første indeholdt de foilende katamaraner, der sidenhen udviklede sig til F50´eren, som nu bruges i SailGP.
 
Glenn Jones, der er midlertidig administrerende direktør for Bermudas turistorganisation, siger om valget af Bermuda som vært for SailGP:

”Bermuda er åben, sikker og byder de rejsende velkommen i jagten på en virkelig ekstraordinær oplevelse. En tur til Bermuda byder på varmt vejr, kulturel udforskning og spændende sportsbegivenheder året rundt. Bermuda er utrolig stolt over at blive udvalgt som vært for den prestigefyldte 2021 sæsonåbning for SailGP, der hurtigt er blevet en af professionel sejlads´ absolutte topligaer. Øens enorme sejltradition, kulturelle mangfoldighed og globale nærhed vil derfor stå i fuldt flor. SailGPs forårsevent kommer til at spille en vigtig rolle i genopretningen af vores turismeerhverv. Det er også den ideelle årstid for superyachts, der vil få udsigt på første parket til denne spektakulære og dynamiske event på vandet. Sidste måned var øen vært for den 70. udgave af Bermuda Gold Cup og Verdensmesterskabet i Open Match Racing 2020 samt Bermuda-mesterskabet i golf, der som den første PGA TOUR-begivenhed siden marts var åben for tilskuere."
 
Taranto - byen med to søer

Taranto i det sydlige Italien er det andet stop i SailGP’s sæson 2. Det er første gang en italiensk by bliver vært for en SailGP event nogensinde. 'Byen med de to søer' ligger mellem vandområderne

Det Ioniske hav og indsøen Mare Piccolo. Den unikke naturhavn skaber den perfekte ramme for den adrenalinfyldte kapsejlads foran en kulisse, der skaber et smukt match mellem det gamle og det nye i Syditalien.
 
SailGP er dermed på listen over internationale sportsbegivenheder, der afholdes i Taranto. Senest udgjorde Taranto i oktober 2020 et stop på den prestigefyldte Giro d'Italia - en af cykelsportens tre Grand Tours - og i 2026 byder byen 26 lande velkommen til den 20. udgave af Middelhavslegene.
 
Rinaldo Melucci, borgmester i Taranto, siger om SailGP værtskabet: ”Med en historie i hjertet af Middelhavet, der går 28 århundreder tilbage, er Taranto stolt af at være vært for både hold og gæster fra hele verden til SailGP i 2021. Dette vil være sæsonens første stop i Europa i begyndelsen af den legendariske italienske sommer.

Byen blev grundlagt som en spartansk koloni og er symbol på den italienske kunst i at leve godt. Samtidig er Taranto hjemsted for en af Sydeuropas største havne. Dets farvande vil også blive mødested for forskellige konkurrencer i den 20. udgave af Middelhavslegene. I dag står Taranto i spidsen for den nye italienske klimaaftale og er i gang med en større innovativ omstilling.

De fleste er måske ikke så bekendt med dette hjørne af Italien, men Tarantos vidunderlige lys, smag og skønhed er noget, du vil værdsætte for evigt. I er alle meget velkomne.”
 
Forsæsonens træning
Forud for sæsonstart kommer SailGPs otte landshold - Australien, Danmark, Frankrig, Storbritannien, Japan, New Zealand, Spanien og USA – til at bruge det fantastiske azurblå vand i Bermudas Great Sound til at finpudse deres færdigheder i forsæsonens træningslejr, og for første gang vil kvindelige atleter deltage i træningen som en del af SailGPs nye ligestillingsinitiativ.
 
I den indledende sæson tiltrak SailGP et globalt TV-publikum på mere end 256 millioner og havde en gennemsnitlig økonomisk påvirkning på 23 millioner dollars pr. eventlokation, der bidrog til en øget indtjening blandt de lokale hoteller, restauranter og virksomheder.

SailGP | SailGP

content-loader
content-loader
content-loader