Gå til hoved-indhold
Tur
Her ses en Maxi 68, der tilhører Henrk Ladegaard, som havde en flot istandsat tilsvarende Maxi 68 ved navn 'Havblik den Vældige'. Privatfoto
Tur
Her ses en Maxi 68, der tilhører Henrk Ladegaard, som havde en flot istandsat tilsvarende Maxi 68 ved navn 'Havblik den Vældige'. Privatfoto
Tur
Der er ikke ståhøjde til de fleste i en Maxi 68, men pladsen er udnyttet godt.
Tur
Der er ikke ståhøjde til de fleste i en Maxi 68, men pladsen er udnyttet godt.

Små sejlbåde: Maxi 68 kan det vigtigste, men er lidt langsom i let vejr

Svenskeren fra 1976 er en umådelig populær begynder- og familiebåd. Middelfart-sejler Bjarne Jensen bruger sin Maxi 68 som mand-og-konebåd. De gider ikke have andre med, hvis de skal overnatte. Der skal også være plads til bagagen.

Af Troels Lykke |

Der blev bygget over 16.000 af de klassiske Maxibåde. En af dem er den lille Maxi 68er, skriver den fynske sejler og forfatter Martin Anker Wiedemann til bogen Pocket Cruising og Microeventyr - et enkelt sejlerliv uden lommesmerter.

Maxi 69-ejer, Bjarne Jensen, forklarer om sin kærlighed til båden, der er designet af Pelle Petterson i 1976.

“Maxien er ligeså nem at håndtere alene som Hurley 22’eren, jeg havde før.  Den fungerer fint som turbåd, selvom det kniber med ordentlig stuveplads. Kistebænkene er hurtigt fyldt op under køjerne. Forkøjen er Randis område i den ene side og den anden er optaget af tasker. Der er en hel balsal om læ sammenlignet med Hurleyen, vi havde tidligere," siger Bjarne Jensen.

Sprayhooden får stor betydning

"Madlavningen foregår med et lille gaskomfur, og det fungerer fantastisk. Vi laver kun mad i havn og i godt vejr. Vi har en sprayhood, og den er jeg glad for. Jeg har tænkt en anelse på en bompressenning henover. Vi spiser oftest nede om læ. Der er god plads til det. Vi bruger et bord i cockpittet en sjælden gang imellem," siger den fynske sejler.

Sejlede til Sverige fra Middelfart

Fynboen sejler mange steder hen.

"På sommerturen i år har vi været i Fjällbacka, og ellers sejler vi rigtig rigtig meget i Lillebælt i løbet af sæsonen, fordi båden ligger i Middelfart, og jeg har et arbejde, hvor jeg kan gøre det. Men vi har også været i Aarhus flere gange, samt i Kalundborg, på Langeland, Ærø og i Sønderborg. Randi er faktisk fløjtende ligeglad med, hvor vi sejler. Hun vil bare gerne være på båden.”

Skal man sejle langt, skal man være lidt heldig med vinden. Bjarnes Maxi har et standard storsejl og en 110% højtskåren genua.

Ikke så hurtig i let luft

“Den sejler ikke så hurtigt i let luft, men i mellemluft sejler den rigtig godt. Den kan rigtig godt lide fladt vand og 7-9 m/s vind. I for meget sø og godt med vind banker den helt vildt, da den er ret fladbundet. Jeg er derfor hurtig til at rebe ned.”  

Maxi 68 fra 1976

Længde overalt 6,80 m.

Bredde 2,40 m.

Dybgang 1,28 m.

Vægt 1.550 kg.

Sejlareal 25,00 m2 

Byggeantal 1.250 

Designer Pelle Petterson

Her køber du Martin Anker Wiedemanns bog'Pocket Cruising og Microeventyr - et enkelt sejlerliv uden lommesmerter'

Læs også om Maxi 68er fra Lynæs

content-loader
content-loader
content-loader