Drengestreger sendte helikopter på vandet efter nødblus på Bogense Havn
Nødblus er ikke underholdning. I weekenden brugte redningsbåde og helikopter tid på at søge i farvandet ud for Nordfyn uden at finde noget.
Af Troels lykke |
Der var stort fremmøde af såvle politi som beredskab på Bogense Havn natten til lørdag. Samtidig var redningsbåde i vandet og en helikopter i luften i området.
Årsagen var, at to nødblus først på natten var blevet set ved havnen, og derfor indløb der en melding til alarmcentralen klokken 00.35.
Det skriver TV 2 Fyn.
Redningsbåde og helikopter brugte en del tid på at søge i vandet uden at finde noget. Til gengæld opsnappede politiet detaljer, der afslørede, at nødraketterne højst sandsynligt ikke var sendt fra personer i havsnød - noget, der normalt medfører bødestraf.
Kilde: TV 2 Fyn