Pandemien knuste Finnjolle-sejler André Højens OL-kampagne
- Den aften vi lander i Danmark, lukkes landet ned af statsminister Mette Frederiksen, og hvis jeg skal være ærlig, tænker jeg ikke på daværende tidspunkt på de vidtgående konsekvenser af nedlukningen, fortæller 27-årige André Højen, hvis bil, Finnjolle og udstyr strandede på Mallorca.
For alles vedkommende har 2020 på mange måder været anderledes. Også mit 2020 er blevet alternativt, nærmest livsforandrende!
Sådan indleder den 27-årige Finnjolle-sejler André Højen i sit klubblad hos Sejlklubben Neptun Vejle. Her giver han sin afskedssalut med Finnjollen, hvor han havde håbet på at kvalificere sig til OL i Japan. Nu er han stoppet i jollen, OL-drømmen er knust, erfarer Minbaad.dk, der har været i kontakt med den bomstærke og flittige sejler, der nu studerer til revisorkandidat, cand.merc.aud., i Aarhus.
André Højen fortæller videre:
Jeg havde sat mig et stort mål, og har i mange år arbejdet intensivt på at nå det, nemlig at blive den bedste Finnjolle-sejler i verden. Nogle gange kan store målsætninger godt være svære at overskue, derfor har jeg hele tiden lagt delmål, som skulle guide mig på vej.
Der var lagt en detaljeret plan for 2020-sæsonen, som skulle ende ud i udtagelsesstævnet til OL. Min træner og jeg følte os klar på stort set alle udfordringer, og synes selv, vi havde lagt netop den plan, der skulle gøre, at jeg lykkedes.
Sæson startede i Cannes
Sæsonen blev startet med et stævne i Cannes i januar måned. Jeg ville gerne nå at have så mange stævner som mulig, inden mit vigtigste stævne i Genoa (udtagelse til OL) skulle sejles i april måned.
Derfor valgte vi at tage til dette meget traditionsrige stævne i Finnjolleklassen, som flere gange var blevet vundet af store danske sejlere, deriblandt Paul Elvstrøm.
Jeg sejler et godt stævne, som på en rigtig god dag kunne have givet mig den største sejr til dato, men måtte til slut nøjes med en tredjeplads. Dog var jeg meget tilfreds, da stævnet netop havde givet mig dét, jeg kom efter, nemlig kampen om podieplaceringen og optanket selvtillid.
Vigtigste stævne i Genoa i Italien
Efter stævnet tog vi til Genoa for at få et indblik i, hvordan stedet, hvor der skulle sejles årets vigtigste stævne, tog sig ud. Vi fik nogle gode dage, og fik dannet os et fornuftigt indtryk af lokationen.
For mig handler det ofte også om at få styr på rammerne omkring stævnestedet, så både land og vand blev på grundig vis besigtiget.
Hvis nogen på bagkant af Covid-pandemien ønsker forslag til spisesteder i denne fantastiske og yderst autentiske italienske by, så slår man blot på tråden. Det skal hertil tilføjes, at Genoa menes at stå bag den geniale opfindelse pesto!
Hverdag på Mallorca
Turen gik nu til ét af de steder, jeg har opholdt mig mest i min sejlkarriere, nemlig Mallorca, nærmere bestemt sejlklubben S´arenal.
Jeg ankom til kendte rammer, og hele den internationale scene af Finnjoller blev i løbet af et par uger samlet på øen med de unikke vejr- og sejlforhold.
Lynhurtigt fik jeg skabt mig en hverdag, hvor jeg fik mulighed for at konkurrere på højeste niveau, og dermed hele tiden være presset til at gøre tingene lidt bedre. Jeg har altid haft fantastiske træningslejre på Mallorca, og dette var ikke nogen undtagelse.
Mod enden af den første lejr begynder man at høre meget omkring pandemien, og min træner og jeg holder os hele tiden opdateret. Vi beslutter at tage hjem som aftalt for så at flyve ned igen ti dage senere til næste lejr.
Da Mette Frederiksen lukker Danmark
Den aften vi lander i Danmark, lukkes landet ned af statsminister Mette Frederiksen, og hvis jeg skal være ærlig, tænker jeg ikke på daværende tidspunkt på de vidtgående konsekvenser af nedlukningen.
Men hurtigt bliver det klart for mig, at verden står i en krise, og tingene bliver nok ikke, som vi regnede med, da vi fløj mod Danmark. Hurtigt opstår første problem: Mine ting, det vil sige bil, båd og alt udstyr er strandet på øen!
Efter nedlukningen går der nogle dage/uger/måneder med at forstå den nye situation. Tilmed er der en konstant kommunikation med et utal af mennesker i forhold til mit strandede grej. Jeg forsøger længe at få det hjem, men må til sidst overgive mig og indse, at der er noget, som jeg ikke er ”herre” over.
Samtidig med frustrationen over ikke at kunne få mit grej hjem, begynder der at være en dialog om udskydelse af OL, jeg er hele tiden opdateret på de seneste ændringer gennem faste møder med landsholdet.
OL bliver ikke i år
Efter nogle måneder begynder tanken at strejfe mig: ”OL bliver ikke i år, alt hvad jeg har planlagt efter bliver udskudt”. For mange virker det måske som ligetil – man skal jo være omstillingsparat!
Men tingene er ikke altid bare ”ligetil”. Der er rigtigt mange faktorer, som spiller ind i sådan et projekt, og ét af de vigtigste elementer er motivationen. Uden den kan du lige så godt kaste håndklædet i ringen.
Jeg ved efterhånden, hvad der skal til for at være med i toppen af Finnjollefeltet og synes, at den arbejdsgang og proces, der er med det, var spændende og motiverende. Man møder naturligvis modgang, men de gode dage var flest.
Konklusionen på måneders hovedpine - jeg stopper
En god blanding af alt, hvad man kan tænke sig til, har haft indflydelse på mit motivationsproblem…
Men især udeblivelsen af konkurrencer (delmål), og den uvisse situation har spillet en stor rolle i den, for mig, meget store beslutning at stoppe min kampagne og Finnjollekarriere.
Jeg har været gennem nogle svære måneder, og der kommer helt sikkert fortsat nogle måneder med ekstra meget betænkning og tilvænning med min nye tilværelse. Men èn gang sejler, altid sejler – så kommer der nogle spændende projekter, står jeg klar i kulissen.
Slutteligt vil jeg sige mange tak for hjælpen til klubben (i Vejle)!
Sejlerhilsen
André