Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der var 91 tilmeldte til DM i Nyborg til OK-DM, som har kæmpe succes som jolle-klasse for plus 40 sejlere. Mads Bendix ses her i DEN 1552, hvor han laver en perfekt læstært. Det er især i hårdt vejr han sejler fra modstanderne på læns. Foto: Mogens Rasmussen
Kapsejlads
Kapsejlads

Mads Bendix vinder atter DM i OK-jolle foran veteranerne Petersen og Svendsen

Det som glæder 32-årige Mads Bendix mest ved DM er at hans far, Jesper Bendix, sejlede så godt i det hårde vejr og sluttede på en 10. plads. Vi interviewer den tidligere OL-sejler, der også er dansk mester i Finn, Laser og Europajolle. Se også tv-interview af dokumentarist.

Af Troels Lykke |

Mads Bendix fra Middelfart Sejlklub stod øverst på sejrsskamlen, da danmarksmesterskaberne i OK-Jolle sluttede søndag eftermiddag i Nyborg Marina, hvor 90 OK-jollesejlere mødte op. 

Havde det ikke været for forsamlingsforbuddet var der 120 OK-jollesejlere på linjen, hvor blandt andet de skrappe svenske sejlere var mødt op. 

- Der var tilmeldt mere 120 sejlere i den populære jolle-klasse, men på grund af corona-reglerne kunne der kun deltage omkring 90 sejlere i stævnet, fortæller Mogens Rasmussen fra Nyborg Sejlforening.

Sejler i britisk OK-jolle med danske Green-sejl på

Med tre førstepladser, en tredjeplads og plads som nummer seks i de betydende sejladser var Mads Bendix ganske overlegen i det stærke felt.

Til minbaad.dk forklarer Mads Bendix, der i år har købt en britisk Ovington-jolle, og på hans kulfibermast har han Green-sejl fra Aarhus på. Noget han også brugte da han blev dansk mester i Europajollen.

- Jeg synes Ovington-jollen er en god allrounder og Green-sejl kender jeg jo, og jeg har et godt samarbejde med sejlmager Jørgen Holm (fra Green, red.), forklarer 32-årige Mads Bendix, der er jurist og arbejder som juridisk boligrådgiver.

Har ikke trænet men arbejdet

Den 1,88 meter høje og 85 kilo tunge sejler, der bor i Aarhus, har derfor ikke trænet så meget i år.

- Der er gået meget arbejde i det de sidste par måneder, ellers træner jeg i Middelfart, hvor vi er 5-8 aktive sejlere, herunder min far, siger Mads Bendix, der glæder sig over at sin far klarede sig godt til DM.

- Jeg gik jo ind i OK-klassen for at have noget sammen med min far, så det glæder mig især meget at han er blevet så god i hård luft. Det glæder mig selvfølgelig også at vinde, og at klassen har så meget succes. Jeg synes også det er sjovt at en en tidligere OL-sejler i Laser (OL i 1996, red.) Jens Eckardt fra Svendborg er med i feltet og klarer sig godt (med en 5. plads). Vi er mange der er tiltrukket af de store felter, som OK-klassen kan tilbyde, siger han.

OK-legende Lindhardtsen fik 9. plads

På sejrsskamlen fik Bendix selskab af de cirka 25 år ældre sejlere Bo Petersen og Jørgen Svendsen begge fra Hellerup Sejlklub, og begge tidligere danske mestre i OK-klassen

Også OK-legenden, den 75-årige Jørgen Lindhardtsen, Hellerup, klarede sig også flot og fik en samlet 9. plads.

Sejladsen bød på masser af vind og store bølger om fredagen, mens lørdag og søndag var præget af svag og springende vind.

Resultaterne

content-loader
content-loader
content-loader