Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Marinehjemmeværnet bidrager ved alvorlige ulykker til havs samt ved mindre opgaver, blandt andet ved miljøforurening. Foto: Marinehjemmeværnet

Københavnerne vil hjælpe til søs - 20 nye frivillige står klar på Holmen

Beboerne i hovedstaden vil gerne assistere de lokale sejlere. I denne uge var en gruppe på øvelse, hvor sejlads med stationens fartøjer samt bjærgning af en bevidstløs person blev gennemgået.

Af Sara Sulkjær |

En gruppe københavnere kunne mandag aften ses sejle omkring Holmen. Det var hverken aftenhyggen på dækket eller sejlads under høje hastigheder, der lokkede de lokale ombord.

Drømmen og et ønske om at assistere sejlerne i de nærtliggende farvande var i stedet den afgørende brik, der fik de interesserede til at tage på vandet denne aften.

Bjærgning af bevidstløs

Ombord var også en uddannelsesbesætning fra det lokale Marinehjemmeværn, som under kyndig ledelse og overvågning introducerede de nye gaster til den frivillige tjenestes opgaver, ligesom de - forhåbentligt - kommende medlemmer fik lov at manøvrere skibet samt sejle med stationens gummibåd. 

Bjærgning af en bevidstløs person var her på programmet, inden deltagerne kan skrive arbejdet som frivillig mariner på CV'et:

- ​I HVF ​369 Holmen er vi meget taknemmelige for den store interesse i vores flotille i København, hvor vi lige nu har omkring tyve helt nye mariner i pipeline til kontaktindgåelse, forklarer stationen på Marinehjemmeværnets hjemmeside.

Selvom flere nye kræfter i øjeblikket finder vej til den frivillige redningstjeneste, er der fortsat ledige pladser på Marinehjemmeværnets fartøjer. Kunne du tænke dig at gå ombord, kan enhedens r​ekrutteringsspecialist​ kontaktes på hvf369-rekspec1​-1@hjv.dk​. 

Kilde: Marinehjemmeværnet

content-loader
content-loader
content-loader