COVID-19 kan spænde ben for Trine og Vitus’ drømmerejse i Bandholm 35

- Ej, hvor er det kedeligt at snakke om!

Den oprigtige og dybfølte ærgrelse i 29-årige Trine Nørgaards udbrud siger det hele.

Normalt taler vi om bådprojekter, spændende kulturmøder, høj sol og palmestrande. Det gør vi også i dag. Men under de varme fortællinger fra fjerne himmelstrøg dukker fangarmene fra den verdensomspændende coronavirus op. 

En virus, hvis fangarme kan få så godt et tag i verden, at Trine Nørgaard og kæresten Vitus Valentins ét år lange sejlads til Caribien og retur midlertidigt må sættes på standby.

Flere alternativer i kikkerten

Den 21. juni har længe været en milepæl. Dagen, hvor fortøjningerne kastes, og Danmark efterlades i kølvandet. Tre måneder har sejlerne dermed til at forberede udstyr, båd og besætning. 

Afgørende, men håndterbare projekter – vanskeligere er det med den altomfavnende pandemi:  

- Den ligger helt vildt meget i tankerne og sætter en smule dæmper på afgangen. Der har sneget sig en tvivl ind om, hvorvidt det rent faktisk kommer til at ske den dag, forklarer kemiingeniør Vitus Valentin, der frem til den 1. juni har sikret sig et job hos et medicinalfirma.

Både en plan A, B og C er på tegnebrættet. Mens den oprindelige plan A, afgang i juni, fortsat står øverst på listen, er det langt mere uvist, i hvilken rækkefølge alfabetet herefter skrives:

- Vi har blandt andet snakket om at udskyde turen et år. For selvom vi skulle få grønt lys af myndighederne til at tage af sted, risikerer vi, at virussen blusser op igen til efteråret og på ny lukker alt ned, forklarer parret.

Tankerne er mange, muligheden for at træffe en beslutning minimal. Fremtidsprognoserne skifter konstant - nærmest hurtigere end parret kan nå at ændre datoen for den Facebookbegivenhed, hvorigennem bekendte den 21. juni inviteres til at vinke farvel på havnen i Kastrup.

Knokler videre

Datoen for begivenheden ændres ikke foreløbigt. Først når kalenderen siger slut-maj vil københavnerne åbne den online Facebookbegivenhed og foretage de eventuelle ændringer. 

Udskydes afgangen, vil Trine Nørgaard akkurat have mulighed for at tilmelde sig fag til efteråret, hvormed hun vil færdiggøre sin kandidat i idræt uden pause.

Men ingen kan spå om fremtiden. Heller ikke to modige sejlere med ungdommeligt gåpåmod i hjertet og eventyrlystent blod i årerne:  

- I udgangspunktet lader vi som om, at intet er hændt, og knokler derfor som om, at vi tager afsted den 21. juni. Vi er godt med og skal nok nå at blive klar, lover parret.

Udnytter tiden

Targabøjlen er færdig, kun monteringen mangler. Nye batterier er løftet ombord. Solceller og el-system på plads, således at radarer og anden elektronik i den kommende tid kan tilkobles.

Det planlagte besøg hos tandlægen er udskudt på ubestemt tid, ligesom fornyelsen af pas og forsikring lader vente på sig.

- Vi bliver ikke nervøse endnu, der skal vi tættere på. I princippet kan vi heller ikke gøre meget andet end at udnytte tiden, understreger Trine.

Meget er ude af parrets hænder. Kun regeringen afgør, hvornår tandlægebesøget kan plottes i kalenderen, og et nyt pas udstedes.

Men havnebesøg og bådarbejde har ingen foreløbigt taget fra sejlerne – så de arbejder videre, med stor opbakning fra bådkollegaer landet over.

Forstår sejleres tvivl

For tre år siden, da det unge kærestepar med begrænset sejlerfaring på CV’et netop havde underskrevet kontrakten på købet af deres Bandholm 35, var opbakningen fra Sejlerdanmark den samme, men reaktionerne mere afdæmpede:

’Når vi skal afsted’, blev af velmenende sejlere rettet til et; ’hvis I kommer afsted’. Sådan er det ikke længere:

- Egentlig forstår vi dem godt. I starten stod vi og sagde, at vi aldrig havde sejlet før. Nu fortæller vi i stedet, at vi skal montere targabøjlen, forklarer parret leende.

Indlæringskurven har været stejl, og ’hvis’ er forvandlet til ’når’. Præcis hvilken dato dette ’når’ dækker over, ligger dog udenfor sejlernes rækkevidde. Båden er søsat, ruten planlagt, og gastepladserne det første halve år fordelt:

- Lige nu glæder jeg mig egentlig mest til afgangen. Det bliver en milepæl, så gjorde vi det, fortæller en drømmende Vitus, inden parret atter trækker i arbejdstøjet for at forberede den uvisse afgang.