Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der er en del tyske sejlere med i Vegvisir Race. PR-foto
Kapsejlads
Kapsejlads

Vegvisir Race i Nyborg er startet i let luft - 400 solo- og dobbelthandsejlere deltager

Deltagerne i Vegvisir Race kappes på tre forskellige baner. Nogle af bådene har to mand ombord, andre blot en enkelt skipper. Den længste bane er på 225 sømil. Start på 75 sømil går også fredag, imens Søs Fenger spiller op til fest i havneparken.

Af Troels Lykke |

De fleste af de 400 sejlere er nu startet i kapsejladsen Vegvisir Race.

Starten for de første både gik nemlig i dag, torsdag den 2. september klokken 16, og de kommer i mål lørdag.

Længste bane er 225 sømil

Herefter er der fest på kajen både for sejlerne, men også for de fremmødte, hvor Søs Fenger spiller op til fest i havneparken. Helt gratis.

- Vi vil gerne vise, at kapsejlads er andet og mere end Anne Marie Rindom og den øvrige elite, vi netop har set til OL, forklarer Morten Brandt til Fyens.dk.

Morten Brandt og hans firma Shorthand er arrangør af Vegvisir Race i samarbejde med Nyborg Sejlforening, kommunen og havnen.

Deltagerne i Vegvisir Race kappes på tre forskellige baner. Nogle af bådene har to mand ombord, andre blot en enkelt skipper ensom. Den længste bane er på 225 sømil - eller mere end to gange rundt om Fyn.

Men inden bådene kommer så langt, siger de farvel til Nyborg og forhåbentlig en masse publikummer på en festlig måde.

Pantaenius Fly By Gate rundes i havn

Selve sejladsen startes et stykke ude i fjorden, men derefter skal bådene ind og runde to mærker - den såkaldte Pantaenius Fly By Gate - helt inde i havnen.

Starterne går fra klokken 16 torsdag den 2. september og flere timer frem.

Der startes igen fredag fra klokken 18 for bådene, der sejler den korteste tur på 75 sømil. Det hele foregår fra Nyborgs bynære havn.

Først mod Langeland

Anders Johansen fra Vejle, der deltager i sin Beluga, forklarer inden afgang:

- Starten nærmer sig. Intensiteten stiger i havnen. Rigtig mange hurtige både i havnen. Vi sejler mod uret rundt. Nyborg-Langeland-Marstal-Fehmarn-Grønsund-Storebælt-Nyborg. 225 sømil.

Læs mere om ruterne: www.vegvisirrace.com/courses-2021

Se live fra starten: www.facebook.com/vegvisirrace

Kilde: Fyens.dk

content-loader
content-loader
content-loader