Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Weekenden var en ny oplevelse for de fleste af de kvindelige atleter, der fik chancen for at teste deres individuelle foiling-evner i WASZP -både, samtidig med at de fik mulighed for at sejle ombord på en ETF26. Foto: Brian Carlin/Rockwool
Kapsejlads
Denmark SailGP Team || Female Selection Camp || Quiberon || 20th February 2021 || France || Photo: © Brian Carlin/RockWool
Kapsejlads
Denmark SailGP Team || Female Selection Camp || Quiberon || 20th February 2021 || France || Photo: © Brian Carlin/RockWool
Kapsejlads
Denmark SailGP Team || Female Selection Camp || Quiberon || 20th February 2021 || France || Photo: © Brian Carlin/RockWool

Kom bag kulisserne på SailGP-holds kvindelige træningslejr i Frankrig - nu skal sejler vælges ud

Det danske SailGP-hold, der har ROCKWOOL som hovedsponsor, har afsluttet sin første træningslejr med kvindelig deltagelse. Formålet er at få flere ​​kvindelige atleter med i SailGP. Anne-Marie Rindom (Laser Radial) og Katja Salskov-Iversen (49erFX) deltog bl.a. Nu skal Sehested vælge én sejler.

Af Troels Lykke |

Træningslejren fandt sted den 20.-21. februar i Quiberon, Frankrig. Her var seks af Danmarks bedste kvindelige atleter inviteret til for at deltage i træningen, hvor de også fik mulighed for at blive udvalgt til det danske SailGP-hold.

Den stjernespækkede gruppe af sejlere inkluderede de danske olympiske atleter Anne-Marie Rindom (Laser Radial), Katja Salskov-Iversen (49erFX) og Lærke Buhl-Hansen (RS:X).

Trioen fik følgeskab af de erfarne sejlere Trine Abrahamson og Iben Nielsby-Christensen samt Ellen Schouw Nielsen, der med sine bare 20 år var træningslejrens yngste deltager, skriver holdet til pressen.

Hun har tidligere været i forbindelse med SailGP-holdet, da holdet sammen med Rockwool afholdt #ROCKTheBoatAcademy i København og Århus sidste sommer.

Sehested er tilfreds

Efter en intens dag både på land og i vandet var Nicolai Sehested, styrmand på det danske SailGP-hold, meget tilfreds med atleternes niveau:

- Det har været en fantastisk weekend. Vi er meget tilfredse med det, vi har opnået. Det er en hård beslutning (at vælge en sejler, red.), da alle atleterne er meget talentfulde, har store færdigheder og vil kunne tilføje noget værdifuldt til vores team, siger Nicolai Sehested og tilføjer:

- Nu skal vi bruge lidt tid til at tænke os om og træffe den rigtige beslutning - både dem og for teamet som helhed. Vi vil gerne være grundige i denne proces for at være helt sikre på, at vi træffer det rigtige valg.

Hurtig udvikling

Weekenden var en anderledes oplevelse for de fleste af de kvindelige atleter, der fik chancen for at teste deres individuelle foiling-evner i WASZP-både, samtidig med at de fik mulighed for at sejle ombord på en ETF26, der er en lille foiling-katamaran, som blev brugt af Team Rockwool Racing i ETF26-serien sidste år.

- WASZP er en rigtig sjov båd. Den er meget levende, og det er virkelig en fed fornemmelse at komme op og svæve på foilsne, forklarer Lærke Buhl-Hansen, der repræsenterede Danmark i RS:X-windsurfing ved OL i 2016.

For Anne-Marie Rindom, der blev udnævnt til World Sailor of the Year i 2019, gav træningslejren mulighed for at finpudse sine færdigheder i forskellige bådtyper - og for første gang opleve, hvordan det er at sejle som en del af et hold i stedet for som enkeltperson.

- Jeg kan mærke, at jeg udvikler mig meget hurtigt. Den følelse af udvikling og læring af noget nyt er så fed, siger Anne-Marie Rindom.

Et godt skridt fremad

De kvindelige atleter deltog også i teambuilding-sessioner, fitness-tests og taktiske analyseworkshops.

Katja Salskov-Iversen, der fik en bronzemedalje ved OL i Rio i 2016 sammen med sin 49erFX-partner Jena-Mai Hansen, mener, at en grundig udvælgelsesproces er nødvendig for at sikre det rigtige match for både kandidaten og holdet.

- Jeg synes virkelig, at det er et godt skridt fremad for SailGP at inkludere kvindelige sejlere. Det er nødvendigt at presse på for ligestilling mellem kønnene, og jeg glad for, at det sker nu, siger Katja Salskov-Iversen og fortsætter:

- Jeg synes, det er godt, at denne proces er i gang, og at det bliver en grundig proces. Det viser, at holdet forsøger at finde den bedste person og stille og roligt bringe dem ind i rollen for at få det bedste match for holdet generelt.

Det endelige danske SailGP-hold præsenteret af Rockwool vil blive afsløret i løbet af de kommende uger.

SailGP Sæson 2 begynder den 24.-25. april med Bermuda Grand Prix præsenteret af Hamilton Princess.

content-loader
content-loader
content-loader