Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
X-79er ses her under forrige X-Yachts Gold Cup i Haderslev. Foto: Frederik Sivertsen/X-Yachts Gold Cup

Restriktioner og forsamlingsloft udsætter X-Yachts Gold Cup til august

Store sejladser rykker sandsynligvis fra maj i den vestlige verden. Med 70 tilmeldte både til pinsens i maj var der i Aarhus ellers lagt op til sejlads og festligheder. Nu rykkes X-Yachts Gold Cup til slutningen af august, hvor coronavaccinen forhåbentlig er fuldt rullet ud.

Af Troels Lykke |

X-Yachts har løbende haft kontakt med Sailing Aarhus om eventen og om udsigterne for restriktioner og forsamlingsloft.

Efter seneste pressekonference fra statsministeriet besluttede de to samarbejdspartnere i enighed at udsætte eventen til 26. til 29. august.

Og forårets corona-lempelser gør det nemlig kun muligt at afvikle kapsejlads for 500 sejlere. Afgørende er det, at ikke mere end 25 personer mødes og det kræver ofte forskudte starter. 

”I samme periode afholdes der Sailing Aarhus week, hvor Sejlsportsligaen er til stede for afvikling af stævnet for 2. division”, fortæller CEO Kræn Brinck Nielsen til pressen.

”Men det giver rigtig god mening at placere de to events i samme periode, eftersom X-Yachts er en af hovedsponsorerne for Sejlsportsligaen”, uddyber Kræn. 

Var forbundet med tvivl

”Det var forbundet med megen tvivl, om vi skulle udsætte eventen; Vores målsætning har hele tiden været at lave et brag af en Gold Cup fest, så med nuværende status på forsamlingsloft, var der ikke så meget at betænke sig på. Og vi tror fuldt og fast på beslutningen om august”, slutter Kræn Brinck Nielsen. 

Jon Koch Hansen, CEO hos Sailing Aarhus synes det er en god beslutning;

”Under de givne omstændigheder er det den bedste løsning for alle parter. Der kan selvfølgelig blive udfordringer, i og med at de allerede tilmeldte deltagere ikke kan være med i august, men så får de selvfølgelig refunderet deres deltagergebyr”, fortæller Jon. 

Inden ugens udgang modtager alle tilmeldte X-Yachts ejere en besked om udsættelsen og med retningslinjer for det videre forløb.

”Vi glæder os fortsat meget til denne event sammen med X-Yachts og vi håber at så mange som muligt bakker op om august-eventen”, slutter Jon Koch Hansen.

content-loader
content-loader
content-loader