Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Elan GT6 med Porche-streger vinder den prestigefulde pris Red Dot: Product Design - vi var om bord

Elan Yachts vandt i år prisen "Red Dot: Product Design" for deres nye flagskib, Elan GT6. "Red Dot" er en af de mest eftertragtede industrielle designpriser i verden, og vinderne i 2021 blev valgt ud af en pulje på 7.800 ansøgere fra 60 lande. Vi var om bord i Cannes.

 

Af Troels Lykke |

Elans GT6 har tidligere vundet Oceanway-prisen for det bedste interiørdesign og blev ligeledes nomineret til European Yacht of the Year-prisen, British Yachting Award, ligesom den i øjeblikket er kørt i stilling til International Yacht and Aviation-prisen.

Elan GT6, som vi så på udstilling i Cannes i september, er et ambitiøst samarbejdsprojekt mellem Elan Yachts, Studio F. A. Porsche og Humphreys Yacht Design.

Designet til par

Båden er designet til let at blive håndteret af et par. Dens skrog, tegnet af Humphreys Yacht Design, kombinerer hurgtig ræs og tryg tursejlads, lover den danske importør fra Yachting Denmark i Aarhus, Thomas Iermiin, som viste Elan GT6 frem.

Over vandlinjen er GT6 den første sejlbåd, der er designet og stylet af Studio F. A. Porsche.

Som det ses på billederne, har båden en elegant silhuet og et flot udseende. En båd, der vil vække opsigt i en havn i Danmark.

Derfor fik båden "Red Dot"-industriprisen

Nøglefunktionerne, der overbeviste Red Dot-dommerne, omfatter et ergonomiske cockpit med mågevinge-ror-piedestaler og et fuldt flush-fordæk med kunstteak.

Studio F. A. Porsche fokuserer, ifølge Elan Yachts, på elegance og brugervenlighed, men det er samtidig en båd med skarpe linjer og kunstfærdigt, buede overflader. 

Under dæk har Studio F. A. Porsches ligeledes designet båden, hvor pantryet er sat på tværs fremme ved hovedskottet.

De fine linjer var afgørende, da båden modtog Red Dot, der regnes som en af de mest eftertragtede industrielle designpriser i verden. Vinderne i 2021 blev valgt ud af en pulje på 7800 ansøgere fra 60 lande. 

Koster fra 3,7 mio. kroner

Båden, der har Seldén Mast og Jefa-styresystemer, koster fra 3,7 mio. kroner, men skal du have den leveret i Danmark, og den samtidig er fuldt sejlklar, rigget og bundmalet, ryger prisen op på 4,9 mio. kroner.

- Det koster en del at få båden hjem fra Slovenien til Danmark. Køl og ror skal af, og der skal være en følgebil med. Når den så kommer hjem, skal den have syv gange priming, der bliver sat instrumenter, og der følger et GP Cover med, forklarer Thomas Iermiin.

Elan GT6
Længde: 15,2 m / 49,9 fod
Skroglængde: 14,32 m 
Vandlinje: 13,49 m 
Bredde: 4,49 m
Dybgang: 2,45 m 
Masthøje over vand: 21,9 m 
Vægt: 12.450 kg
Kølvægt: 3.900 kg
Motor - muligheder: Volvo Penta 60, 57 HP Yanmar, 75 HK Volvo Penta eller 80 HK Yanmar
Storsejl: 62,60 m2
Fok: 51,14 m2
Asymetrisk spiler: 153 m2
Design: Studio F. A. Porsche og Humphreys Yachts Design
Importør: Yachting Denmark
Pris, AB værft i Slovenien: 3,7 mio. kr.
Pris, fuld sejlklar båd i DK: 4,9 mio. kr.

content-loader
content-loader
content-loader