Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Her er sejlere på vej på 158 sømil rute. PR-foto
Kapsejlads

Vegvisir Race: I dag fredag sendes sidste sejlere ud på 72 sømil i det sydfynske øhav

Fredag klokken 13 følger starten i den teknisk svære 72 sømil lange sejlads i det sydfynske øhav. Kun mandskab med to om bord fik lov at sejle på 225 sømil bane ud i Østersøen, blev det besluttet på skippermøde.

Af Troels Lykke |

Torsdag eftermiddag stævnede de første mange både ud fra Nyborg Marina på en af Danmarks krævende adventurerace, hvor især navigationen til havs kommer til at udfordre de sejlende.

Nogle har valgt at tage turen på egen hånd, mens andre sejler i par. Såkaldt singlehand- og doublehand-sejlads, fortælle sejladsen til pressen.

På torsdagens to sejladsstarter blev skipperne noget usædvanligt bedt om at sætte kurs i hver deres retning.

Kun 2Star-sejlere på stor bane pga. vejret

- På skippermødet blev der både meldt at sejlerne skulle sejle efter Rødt og Grønt flag, hvilket ikke sker ofte. Deltagerne på den lange 225 sømil bane for 2Star sejlere skulle sejle mod uret og altså gå mod Rudkøbing. Løbet som en første reelle forhindring. Grønt flag fik sejlerne på 158 sømil banen som gik mod nord i Storebælt for at runde Romsø ud for Kerteminde. Beslutningen blev truffet grundet vejrforholdende, fortæller Morten Brandt, initiativtager bag Vegvisir Race.

158 og 225 sømil

De første sejlere, som sejler distancen på 225 sømil stævnede ud torsdag klokken 16, og satte kursen mod Langeland. Herfra skal de syd om Femern, for at fortsætte op mellem Lolland og Falster, og til sidst ende i Nyborg igen.

Herefter fulgte sejlerne på den 158 sømil lange sejlads. Denne sejlads startede mod nord, hvor deltagerne skal runde Romsø for at fortsætte sydover mod Agersø dernæst Femø, og til sidst runde sydspidsen på Langeland for at returnere til Nyborg.

- Efter en start i sommeragtige forhold venter der sejlerne en barsk nat med masser af vind i vente, fortæller Morten Brandt.

Fredag klokken 13 følger starten i den teknisk svære 72 sømil lange sejlads i det sydfynske øhav.

De første deltagere forventes at komme i mål fredag eftermiddag.

Nu i Nyborg

Det er første gang nogensinde, at den eftertragtede kapsejlads stævner ud fra Nyborg. Tidligere blev den sejlet i Nykøbing Falster, der istedet har lavet deres egen Guldborgsund Baltic Race.

I byen er sejlere strømmet til i løbet af ugen, og marinaen har været proppet med spændende sejlskibe, hvilket har tiltrukket et stort publikum.

Logistikken i marinaen med de mange skibe blev klaret af Nyborg Sejlklub, som på bedste vis fik pakket skibene så de lå i den rigtige rækkefølge til sejladsens start.

Stor præstation af frivillige

- Sejlforeningens frivillige har ydet en kæmpepræstation, det samme har Nyborg Kommune og ikke mindst har sejlerne bidraget med god sportsånd og godt sømandsskab. Og så vil jeg takke vores samarbejdspartner fra Protek Marineservice for at deres bidrag, som gjorde det muligt at TV2 Vejret pludselig stod på kajen og sendte live torsdag eftermiddag og tidlig aften, siger Morten Brandt.

Vegvisir Race finder sted samtidig med Nordisk Festival i Nyborg, hvor netop nordisk tradition og kultur er i fokus. Sejladsen med det nordiske islæt var derfor helt oplagt at placere i byen. Sejladsen er i øvrigt opkaldt efter efter det islandske navn for vejviser, nemlig “Vegvisir”.

Læs mere om ruterne: www.vegvisirrace.com/courses-2021

Se live fra starten. www.facebook.com/vegvisirrace

content-loader
content-loader
content-loader