Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
De yngste sejlere i Faaborg opdrages til at værne om havmiljøet. Foto: Dansk Sejlunion

Sejlerbørnene i Faaborg samler havaffald i en spand - nu kan klubben vinde Bæredygtighedsprisen

Affald fra havet smidt i skraldespanden udløser et kryds for de 5-8-årige krabbefiskere i Faaborg. Sammen med fem andre klubber og events er Faaborg-sejlerne nomineret til Bæredygtighedsprisen 2021. Det er muligt at stemme på kandidaterne frem til torsdag kl. 12.00.

 

Af Sara Sulkjær |

Den grønne bølger er skyllet ind over landet - og det er ikke kun på gågader, i skolerne og på Christiansborg, at emnet er blevet et kærkomment omdrejningspunkt. 

Også landets sejlklubber og events har sat fokus på miljøet og dets betydning for havet, dyrelivet og for sejlsporten som helhed. 

 

En læring, der allerede fra en tidlig alder gives til de unge krabbefiskere i Faaborg. Klubben er blandt de seks kandidater, som er med i kapløbet om at modtage den første Bæredygtighedspris, der uddeles på Dansk Sejlunions klubkonference den 12.-13. november.

- I Faaborg Sejlklubs Krabbeklub for 5-8 årige børn hejser man i begyndelsen af sæsonen Havmiljøvogterflaget på en lille flagstang og forklarer børnene om vigtigheden af ikke at efterlade skrald i naturen samt i og ved vandet, forklarer sejlunionen om det lokale bæredygtighedsprojekt og uddyber:

- Ved alle aktiviteter står der en spand med skraldepose, og børnene får sat et kryds i deres skema, når de samler affald op, som ligger på havbunden eller flyder rundt i vandet.

De øvrige kandidater

Også en række sejlklubber samt det kvindelige WOW-netværks sejlsportsevent er foruden krabbeklubben i Faaborg udvalgt som mulige modtagere af prisen i 2021. Få overblikket over de nominerede her:

• Faaborg Sejlklubs Krabbeklub

• Stenrevsgruppen i Hou

• WOW Copenhagen Sailing Event

• Dansk Knarr Klub

• Kongelig Dansk Yachtklub - J/70 EM

• Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub (KAS)

Prisens kriterier

For at komme i betragtning til prisen må de enkelte klubber og events leve op til tre kriterier, opsat af Dansk Sejlunion og prisens samarbejdspartner, Hempel:

1: Arbejdet med bæredygtighed er forankret i eller tilknyttet en eller flere DS-medlemsklubber

2: Arbejdet med bæredygtighed kan tjene som inspiration for andre sejlklubber/surfklubber

3: Arbejdet med bæredygtighed kan enten være praktisk eller politisk orienteret.

Læs mere om kandidaterne og afgiv din stemme i konkurrencen senest torsdag den 4. november kl. 12.00 på Dansk Sejlunions hjemmeside her.

Kilde: Dansk Sejlunion

content-loader
content-loader
content-loader