Gå til hoved-indhold
Udstyr
Udstyr
Udstyr

Svenskere fik E40i-spil og el-motor i deres Seldén-rullemast på Najad 440

Flere og flere får automatiseret deres rullemast med el-motor og et E40i-spil, så man let kan rulle sejlet ud, men også lettere rebe under sejlads. Det sker bare ved at trykke på en knap, siger Seldén Masts landechef i Danmark, Peter Thagaard. Se installationen her i Sverige.

Af Troels Lykke |

Det er nu blevet endnu lettere for mand og hustru, når sejlene skal sættes på en rullemast fra svenske Seldén Mast.

Når man trykker på ”OUT”-knappen vil sejlet rulles ud, og det nye E40i-spil vil stramme bomudhalet, mens motoren i masten følger sejlet ud.

Hastigheden er dobbelt op, når knappen ”IN” trykkes samtidig med knappen ”OUT”. Når der skal rebes, trykkes blot på "IN"-knappen for at udløse bomudhalet, forkarer Seldén Masts landechef i Danmark, ingeniør Peter Thagaard.

Nyt E40i fylder mindre uden stor motor under

Det nye elektriske spil, E40i fra Seldén Mast er bygget op med en elektrisk motor, der er placeret inde i selve spillet, hvilket gør, at den fylder langt mindre, end man ellers ser med elektriske motorer, der kan tage plads nede i kahytten, når spillet placeres på ruftaget.

Spillet har tre hastigheder.

- Et elektrisk spil placeres nu inde, nederst i rullemasten. Det sker med vores nye el-spil, E40 i, forklarer ingeniør Peter Thagaard til Minbaad.dk.

Let at rebe med Syncronized Main Furling

Systemet SMF, Syncronized Main Furling, fungerer ved, at mast og spil synkroniseres, når det hales ud, eller når der rebes.

- Spillet E40i sørger for, at sejlet ikke blafrer for meget, når det hales ud af masten, da det holdes i tilpas spænd. På den måde tages sejlet ud skånsomt. Det kan godt være tungt at justere storsejlet manuelt, når det blæser. Med systemet sørger man for, at du får rullet sejlet stramt ind, så sejl eller sejlpinde ikke sætter sig eller skaber folder,  forklarer Peter Thagaard fra Seldén Mast i Humlebæk og uddyber:

- Og det hele sker bare ved at trykke på én knap. Der er mange ældre sejlere, men også singlehand-sejlere eller familier som svenskerne i videoen (i toppen af artikel, red.), der er glade for det, vi sælger meget af det.

Fuld installation med el-spil og el-motor i masten ligger på små 70.000 kroner.

Se her på video, hvordan Seldens system virker på en sejlbåd

Priser - spil (der også kan bruges til almindelige master):

E-spil, E40i Alu: 26.785,75 kr. inkl. moms

E-spil, E40i Rustfri: 28.125 kr. inkl. moms

Bruges typisk til både på mellem 35 og 48 fod.

Se mere på www.seldenmast.com

content-loader
content-loader
content-loader