Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Anne-Marie er en af Danmarks helt store OL-helte, ikke mindst i Horsens. Fotos: Peter Brøgger
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Rindom havde ikke hovedfokus på guld i medal race - se Brøgger-galleri fra Horsens

- Da jeg gik ind til medal race, blev jeg enig med min mentaltræner om, at i stedet for at have fokus på at skulle vinde OL, så hellere have fokus på, hvor stort et forbillede jeg kunne være for alle de børn, fortalte Anne-Marie Rindom, da flere hundrede hyldede hende i Horsens.

Af Troels Lykke |

OL-guldvinderen Anne-Marie Rindom i Laser Radial var på scenen på Torvet i Horsens lørdag. 

Udover klapsalver fra de mange fremmødte fans blev Anne-Marie Rindom hyldet med taler ved flere politikere samt formanden for Horsens Sejlklub. 

Hovedpersonen for lørdagens arrangement fortalte, at netop de mange unge mennesker, der ser op til hende, er noget af det, der giver blod på tanden. 

Fokus på at være et forbillede

Anne-Marie Rindom forklarer til TV 2 Østjylland (se video-interview):

- Da jeg gik ind til medal race, blev jeg enig med min mentaltræner om, at i stedet for at have fokus på at skulle vinde OL, så hellere have fokus på, hvor stort et forbillede jeg kunne være for alle de børn, der sad derhjemme og så med, og det gav en indre ro om, at der er noget større end at vinde guldmedaljen.

Der går ikke længe, inden Anne-Marie Rindom igen skal i aktion på vandet. Hun deltager nemlig ved Sail GP i Aarhus den 21.- 22. august.

Torvet fyldt til bristepunktet

Peter Brøgger fra Minbaad.dk var i Horsens og fotografere, hvor blandt andet Horsens' borgmester Peter Sørensen og Dansk Sejlunions Henrik Vodsgaard deltog. Formand for Horsens Sejlklub Peter Bjerremand var der ligeledes for at holde tale og hylde sejleren.

- Et blik ud over torvet i Horsens viste, at det var fyldt til bristepunktet med flere hundrede fans, forklarer Brøgger til Minbaad.dk.

Kilde: TV 2 Østjylland

content-loader
content-loader
content-loader