Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Mange steder skydes der 4,5 km ud over vandet.

Duk hovedet: Der er skydebaner, som ikke er indtegnet på søkort i Danmark

- Efter en uheldig hændelse fra skydebanen ved Mandehoved, hvor jeg blev beskudt fra ukendt hold, blev jeg opfordret til at forfølge sagen fra Forsvarets top, forklarer Harding E. Larsen, formand for B-31-klubben. Der skydes 85 steder ud over vandet, og ikke alle er indtegnet.

Af Troels Lykke |

Der har i sidste måned været afholdt foredrag for sejlerne, hvor Jens Peter Weiss Hartmann fra Geodatastyrelsen og Niels Bergmann Rasmussen, vicelodschef hos DanPilot var talere. 

Det forklarer Harding E. Larsen, formand for B-31-klubben. Her giver han et sammendrag til Minbaad.dk's læsere:

På mødet med Geodatstyrelsen talte vi om skydebanerne, der ikke endnu var blevet indtegnet på søkortene.

Som følge af den uheldige hændelse fra skydebanen ved Mandehoved, hvor jeg blev beskudt fra ukendt hold, blev jeg dengang opfordret til at forfølge sagen fra Forsvarets top.

Massiv opmærksomhed

Sagen blev omtalt i TV-nyhederne, lokal-TV, lokalradio, alle landets aviser og samtlige maritime blade og hos skibsfartens ledere. Det gav stor opmærksomhed.

Chefen for Hærens Kampskole udfærdigede retningslinjer, og forsvarsministeren måtte i Folketinget love, at nye retningslinjer, heriblandt indtegning på de officielle søkort, blev sat i værk.

Efterfølgende gik Dansk Sejlunion ind i sagen med samme krav og foranstaltede, at SFS blev opdragsgivere til opmålingen. Hertil blev Artilleriets med deres laser-opmålingsudstyr anvendt, og alle data for fareområderne blev samlet af SFS og overdraget Dansk Sejlunion for indføring i Det Levende Søkort.

85 steder skydes over vandet

Sejlerne havde i nullerne et program, ”Det Levende Søkort” (DLS), de var meget tilfredse med at bruge som et supplerende navigationshjælpemiddel. Det kunne opdateres med EfS samt temaer for et mere sikkert navigationsgrundlag, således at sejlerne kunne planlægge og gennemføre sejlads i danske farvande.

Et tema, der blev lavet i samarbejde med SFS og Forsvaret, en indtegning med banernes fareområder og bemærkninger for hver af de mange skydebaner (85), hvor der skydes ud over vand uden anvendelse af kuglefang.

Oplysninger fra denne aktivitet var ikke annonceret ej heller banernes placering, skudretning og fareområde, der strakte sig op til 4,5 km ud over havet.

Placeringen, fareområderne m.m. er endnu ikke blevet indtegnet på de officielle søkort trods forsvarsministerens, Hærens kampskole, SFS, GST  m.fl. har insisteret på at få opdateret søkortene med dette.

Undskyldninger fra SFS

Desværre blev Det Levende søkort nedlagt, men sejlerne er af Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen blevet lovet skelsættende forbedringer for navigationen for lystsejlersegmentet gennem Sikker Kurs-projektet. Her blev, for den primære navigation, anvendt de officielle S-57 søkort i et styreprogram udviklet af det svenske forsvar i et  selvstændigt selskab.

Kernen i Sikker Kurs-projektet var navigationssystemet Seapilot, udviklet af det svenske firma ’True Heading AB’ i Stockholm.

Efterfølgende er systemet videreudviklet og har vist sig som så godt, at det af mange fritidssejlere og professionelle bedømmes som det bedste elektroniske navigationssystem – med løbende opdateringer af e-søkortene, der laves efter S52 standarden (S57 basis). En standard, der af mange brugere foretrækkes på søkortplotteren.

SFS undskyldte sig med problemerne omkring udflytningen havde medført, at projektet var blevet midlertidigt henlagt.

Anvend de officielle opdaterede søkort

For et par uger siden mødtes sejlerne igen med Jens Peter Weiss Hartmann fra Geodatastyrelsen, GST, samt Niels Bergmann Rasmussen, vicelodschef ved DanPilot til en snak omkring de mange forandringer, der sker fremover i danske farvande med henblik på en opfordring til fritidssejlerne om at anvende de officielle opdaterede søkort.

På mødet drøftede vi igen de manglende indtegninger af de skydebaner med skudretning over vand, der ikke er indtegnet i søkortene.

Jens Peter Weiss Hartmann fra Geodatastyrelsen ville meget gerne have indtegnet banerne på søkort og ønskede et input fra opdragsgiveren SFS i stil med det, der dannede grundlag fra SFS for anvendelse i Det Levende Søkort.

Sejlerhilsen

Harding E. Larsen,
Formand for B-31-klubben

content-loader
content-loader
content-loader