Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Dette foto af J/70'ere på vandet nær den russiske hovedstad Moskva er blandt de 20 udvalgte fotos. Foto: Valery Isenko

Se de 20 bedste sejlsportsfotos fra 2021

En international jury har udvalgt de allerbedste maritime billeder fra 2021-sæsonen. Blandt de nominerede er J/70'ere med skinnende sejl og hurtige America's Cup-både. Den samlede vinder af 'Årets Sejlsportsfoto 2021' afsløres den 9. december.

Af Sara Sulkjær |

126 fotografer fra 24 nationer har meldt sig på banen i 2021-udgaven af fotokonkurrencen Mirabaud Yacht Racing Image. En konkurrence, der hvert år kårer årets bedste billeder fra det maritime univers.

2021 er ingen undtagelse. Blandt de 126 indsendte fotos har en jury gennem en længere proces nu udpeget de 20 billeder, som af de internationale jurymedlemmer betragtes som værende de bedste. 

Verdens mest prominente sejlsportsfotografer

De 20 billeder er taget under kapsejladser og træningssessioner verden over med flere af de allerdygtigste fotografer fra sejlsportens verden bag linsen. 

- Top-20 indbefatter nogle af verdens mest prominente kapsejlads- og bådfotografer, aktive over hele kloden. Den samlede vinder af 2021-udgaven er én af dem, forklarer konkurrenceholderne på sin hjemmeside.

Først den 9. december løfte juryen sløret for, hvem af de 20 fotografer der løber med 'Mirabaud Yacht Racing Image', som regnes for hovedprisen i konkurrencen.

Du kan se de tyve fotos her.

80 fotos til publikum

Også en såkaldt publikumspris er på højkant den 9. december. En pris, der uddeles blandt 80 udvalgte fotos, som sejlere verden over de seneste uger har kunnet give deres stemme. Konkurrencen er nu slut, men du kan fortsat se billederne her

For de delegerede, der kan se frem til at være en del af forummet i december, venter endnu en mulighed for at give sit besyv med i konkurrencen. Den tredje og sidste pris, ‘Yacht Racing Forum Award', uddeles således på baggrund af stemmerne fra de 300 delegerede.

Læs mere om konkurrencen her

Kilde: Mirabaud Yacht Racing Image

content-loader
content-loader
content-loader