Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Claus Høj Jensen og gaster fører VM i Struer i H-båd. Foto: Troels Lykke

Claus Høj Jensen fører VM i H-både i Struer - TV MidtVest følger stævnet frem til lørdag

H-båds-kongen Claus Høj Jensen fører VM efter to sejladser onsdag i Struer med gasterne Frederik Dahl Hansen og Rasmus Andresen. - Det var svært derude med springende vind og tryk, der pludselig kom ned af banen, siger Rasmus Andreasen til Minbaad.dk, der er på en 29. plads.

Af Troels Lykke |

I alt 44 både deltager i VM for H-både (følg via TracTrac), og samtlige medlemmer af besætningerne skal på vægten.

Det er vigtigt, at de ikke vejer mere end 300 kilo tilsammen. Vægt er nemlig en fordel, fortæller skipper Søren Wissing fra Brejning Bådklub til TV MidtVest.

De fleste besætninger sejles af tre mand, men flere har også fire om bord, så man når de 300 kilo, eksempelvis den tidligere svenske verdensmester i H-båd, sejlmageren Henrik Edman fra Malmø.

Det er ikke kun menneskene, der skal vejes. Det er også vigtigt, at bådene vejer minimum 1450 kilo, for modsat besætningen er vægten ingen fordel ved bådene. Vejer bådene mindre, skal de have vægte på for at få vægten op.

Høj Jensen i front foran finne

Claus Høj Jensen er i front med finnen Jan Forsbom på en andenplads, mens Morten Nielsen er på en tredjepladsen. Der er planlagt elleve sejladser frem til lørdag.

Chefbaneleder er blandt andet Peter Lübeck, der har lagt super baner i vind på mellem 3 og 6 m/sek.

Se tv-indslag fra tirsdag på TV MidtVest, der følger VM i H-både hver dag. Se også indslaget fra onsdag.

Tjek resultaterne her.

content-loader
content-loader
content-loader