Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
50 DN-isbåde sejler i disse dage på Arresø. Foto: Phillipp Skafte-Holm

Isens bæreevne varierer - men bør som hovedregel være 13-18 cm tyk

En tur på den frosne fjord eller sø kan være fristende, men bør overvejes og planlægges grundigt. DMI giver i artikel gode råd til is-sejlere og andre vinterglade danskere.

Af Sara Sulkjær |

Mens båden står på land eller er omkranset af is i havnebassinet, kan en tur på fjord- eller havisen være fristende - ikke mindst hvis man er blandt de heldige, der har mulighed for at gå ombord på en isbåd. 

Et sjovt fartøj, der ikke ofte luftes i den danske vinter, hvorfor flere is-sejlere formår at udnytte enhver lejlighed for en forfriskende sejltur i det kølige og frosne vintervejr. 

Strømforhold er afgørende

Selvom fornøjelsen er stor, er det ikke ufarligt at bevæge sig ud på de frosne søer og fjorde. Det kan være vanskeligt at vurdere isens beskaffenhed, ligesom en tilsyneladende holdbar isoverflade kan vise sig at være langt mere farlig end som så:

- Som hovedregel skal isen være 13-18 cm tyk, før at man bør bevæge sig ud på den, men isens bæreevne afhænger blandt andet også af strømforhold på det enkelte sted. Is, som ved det blotte øje ser sikker ud, kan derfor være en lumsk affære og livsfarlig at bevæge sig ud på, påpeger DMI.

Viden om isen er derfor altafgørende, inden is-båden eller skøjterne hives frem fra sit sommerskjul, hvilket den metereologiske institut forsøger at give danskerne i artiklen her

Kommunen bestemmer

Alligevel er undersøgelser og viden fra eksperter langt at foretrække, når isens fristende nydelser lokker. Flere kommuner måles dagligt isens tykkelse og opsætter skilte for derigennem at guide sejlere og andre is-glade danskere: 

- Det er de enkelte kommuner, der afgør, og skilter i forhold til, hvornår isen er sikker og usikker at bevæge sig ud på. De retningslinjer skal man rette sig efter, understreger DMI.

Værd at vide om is:
Dybe sprækker i isen kaldes gardiner. De kan bruges til at bedømme tykkelsen af isen, da isen altid er mindst ligeså tyk som gardinerne.

Hvis isen brister i stjernemønster, når du træder på den, er den ikke tyk nok til at gå på.

Hvis stjernemønstret i isen bliver omkranset af cirkelformede sprækker, så er du ved at gå igennem isen.

Kilde: Respekt for vand

Se video fra isbåds-sejlads på Ringkøbing Fjord i 2018:

content-loader
content-loader
content-loader