Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Luna Rossa snuppede fredagens første sejr, men tabte den næste stort. Foto: Studios Borlenghi
Kapsejlads
12/03/21 - Auckland (NZL) 36th America’s Cup presented by Prada America’s Cup Match - Race Day 2 Race Village

Luna Rossa og Team New Zealand tager igen en sejr hver - nu 2-2 i America's Cup

Dag 2 i 36. America's Cup viste igen at starten er afgørende og fremhævede, hvor jævnt matchet de to hold er i lette forhold. Nu er der et dødvande på 2-2. I morgen er der atter let vind. Gense fredagens sejladser fra Auckland.

Af Troels Lykke |

Emirates Team New Zealand og Luna Rossa Prada Pirelli snuppede igen en sejr hver i det 36. America's Cup.

I første duel kom Luna Rossa og Jimmy Spithill en anelse bedre ud af starten, og kort tid efter starten lagde Lunna Rossa et læ slag, der tvang Team New Zealand med rorsmand Peter Burling til at falde af, agten om Luna Rossa, for at få fart.

Det blev game over for kiwierne, der aldig kom igen i den lette vind.

Mønstret er at Luna Rossa har en anelse bedre fart på kryds og kommer hurtigere op i fart efter vendingerne, mens Team New Zealand har bedre fart på kryds.

Burling fik god start i anden sejlads

I anden sejlads havde Peter Burling banket rusten af og kom ud af en lige start, men med bedre fart. Game over for Luna Rossa, der blev sejlet flere hundrede meter agter.

Stillingen er 2-2 og den der først får syv sejre har vundet det 36. America's Cup. I morgen sejles atter og der er lovet let luft igen.

America's Cup forventes at være slut onsdag den 17. marts.

Følg sejladserne live her

content-loader
content-loader
content-loader