Gå til hoved-indhold
Udstyr
Fredag den 12. marts blev Nga hentet i limousine og kørt til Paul Elvstrøms Vej, hvor der ventede hende nogle overraskelser. Naturligvis med behørig hensyntagen til Corona- situationen. Foto: Klaus Andrews
Udstyr

Nga Thi Van Doan fra Vietnam til Elvstrøm Sails – nu på 40. år

At dedikere sig til den samme arbejdsgiver i 40 år, er i sig selv en kæmpestor bedrift, men Ngas historie har nogle ekstra facetter. Nga og hendes familie kom til Danmark i 1980 som vietnamesiske bådflygtninge. Fredag 12. marts blev Nga hentet i limousine og kørt til Paul Elvstrøms Vej

Af Troels Lykke |

40 års jubilar hos danske Elvstrøm Sails. Nga Thi Van Doan blev ansat hos Elvstrøm Sails A/S i Aabenraa den 12. marts 1981.

Nga og hendes familie kom til Danmark i 1980 som vietnamesiske bådflygtninge. Nga og 122 andre vietnamesere var blevet samlet op af et dansk skib og bragt til Danmark.

122 flygtninge fik politisk asyl

Alle 122 flygtninge fik politisk asyl og Dansk Røde Kors stod for integrationen i Danmark. En del af flygtningene kom til Aabenraa, hvor formanden (Joan Vagn Hansen) for den lokale Røde Kors afdelingen tog imod og engagerede sig meget i arbejdet med at få de vietnamesiske flygtninge integreret, og dannede blandt andet den Sønderjysk-Vietnamesisk Hjemstavns-forening.

Joan Vagn Hansen kontaktede lokale virksomheder, og spurgte om de ville ansætte en eller flere af de vietnamesiske flygtninge på prøve, medens de samtidig modtog undervisning i dansk.

Elvstrøm Sails blev i den forbindelse også kontaktet, og sagde med det samme ja, og ansatte i første omgang 3 flygtninge, hvoraf Nga var en af dem.

Ngas familie er ret stor og det meget gode indtryk hun gjorde betød, at flere af hendes søskende og også andre af vietnameserne ret hurtigt herefter blev tilbudt et job. I dag er 3 af Ngas søskende ansat.

”Nga er en utrolig værdsat og loyal medarbejder. Hendes tilgang til jobbet, holdning, kvalitet og hurtighed bliver svært for os at erstatte den dag Nga hun går på pension. Denne dag rykker desværre nærmere, da Nga har valgt at gå på pension til sommer.” fortæller direktør Niels Bjerregaard.

Indstillet til Den Kongelige Belønningsmedalje

Ngas indsats og dedikation fortjener en ekstraordinær udmærkelse, hvilket er årsagen til at Elvstrøm Sails har ansøgt om Den Kongelig Belønningsmedalje til hende.

”Nga har da også allerede fået svar, at hun er blevet indstillet, men må pænt vente med medaljen til hun går på pension”, fortæller Niels Bjerregaard.
Limousine service og bobler

Fredag den 12. marts blev Nga hentet i limousine og kørt til Paul Elvstrøms Vej, hvor der ventede hende nogle overraskelser. Naturligvis med behørig hensyntagen til Corona- situationen.

Unik kultur - 40 % af anden end dansk herkomst

”Det er helt særligt at have en medarbejder i så mange år, og spørger man kollegerne er hun nok også én af de hurtigste til at sy en spiler. I 2019 blev hun da også kåret som årets medarbejder af de øvrige kolleger. Når det er sagt, er vi jo en virksomhed med en enorm diversitet i medarbejderstaben – især af en størrelse som vores. Ud af vores medarbejderstab i Aabenraa er i omegnen af 40 % af anden end dansk herkomst med 8 forskellige nationaliteter repræsenteret, sidst vi gjorde mandtal. Det er næsten blevet en tradition eller en del af kulturen hos os”, slutter Niels Bjerregaard.

content-loader
content-loader
content-loader