Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Den danske F50er ses her på Bermuda. Foto: Brian Carlin/Rockwool
Kapsejlads
Den danske F50er ses her på Bermuda. Foto: Brian Carlin/Rockwool

Dansk SailGP-team klar til dyst i Sydengland med 100 km/timen - se sejladser på TV2

SailGP-event finder sted i Plymouth 17.-18. juli, hvor otte mandskaber på de superavancerede, identiske F50 katamaraner dyster mod hinanden i det berømte Plymouth Sound med hastigheder, der når tæt ved 100 km/t. Sejladser kan ses på TV2 Sport og TV2 Play.

Af Troels Lykke |

Det er første gang siden sommeren 2019, at den globale sejlsportsliga besøger Storbritannien.

Det britiske SailGP-event finder sted i Plymouth den 17.-18. juli, hvor otte mandskaber på de superavancerede, identiske F50 katamaraner dyster mod hinanden i det berømte Plymouth Sound med hastigheder, der når tæt ved 100 km/t.

Og det danske ROCKWOOL-hold, der ved Italiens Sail Grand Prix i sidste måned sikrede sig holdets første tredjeplads nogensinde, er fuld af selvtillid takket være nogle imponerende præstationer under sejladserne i Taranto.

”Vi satser på at fortsætte, hvor vi slap. Vi går nu bare og tæller ned til at komme i gang med at omsætte det, vi har lært, til resultater. Vi er et godt sted, og vi ved, at vi hele tiden forbedrer os,” forklarer skipper for den danske SailGP-båd, Nicolai Sehested. Han fortsætter:

”Vi var virkelig glade for vores første podieplads i Italien, men når vi ser tilbage, føler vi faktisk, at vi kunne have sluttet endnu højere op på resultattavlen. Derfor vil vi give alt, hvad vi har, for at forbedre og bygge videre på det resultat i Plymouth i weekenden.”

Plymouth skal teste formen før hjemmebanen

Allerede inden weekendens sejladser har de danske atleter vist gode takter, da de i GC32 Racing Tour sikrede sig en samlet tredjeplads og dermed indtog podiet allerede efter deres første konkurrencesejlads i klassen.

Sehested fortæller:

”Muligheden for at sejle GC32´eren ind imellem SailGP Grand Prix´erne er supervigtig for vores udvikling som hold, og selvom båden ikke helt er en F50´er, så styrker det os helt sikkert i forhold til SailGP.”

Han tilføjer:

"Det er ingen hemmelighed, at niveauet er utroligt højt i SailGP – det er nok den stærkeste gruppe af sejlere samlet i én liga nogensinde, og for os som nyt hold er det ekstremt udfordrende at forsøge, hurtigst muligt, at indhente de andre holds erfaring på en holdbar måde. Hvis vi skal gøre det, må vi simpelthen arbejde hårdere, være smartere og bruge mere tid på at foile på vandet. ”

Efter Plymouth går turen til Aarhus og ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix, hvor den danske besætning for allerførste gang skal forsvare de danske farver i ligaen på hjemmebane.

Sehested fortæller: ”Det er vigtigt for os, at vi kommer til Aarhus med masser momentum og positive forventninger i bagagen. Plymouth er den sidste test, inden vi indtager de danske farvande, så selvfølgelig vil vi se stærke ud til Aarhus.”

”Det er virkelig lagt an til spænding forud for SailGP i Aarhus, og vi glæder os helt vildt til give vores fans muligheden for at opleve kapsejlads i verdensklasse helt tæt på om bare lidt over en måned. Det bliver helt fantastisk.”

Om SailGP i Plymouth

Det britiske Sail Grand Prix finder sted den 17.-18. juli i Plymouth, og weekends sejladser kan ses på TV2 Sport og TV2 Play

Husk, at du har adgang til interviews med både det danske og de øvrige hold via SailGP Media Hub både før, under og efter hver sejlads. Er du ikke allerede registreret kan du gøre det her.

www.sailgp.com/watch kan du læse meget mere om, hvor og hvornår du kan følge sejladserne på dit lokale marked.

content-loader
content-loader
content-loader