OL venter: Nacra 17-sejlads er igen begyndt at give mening for Lin og CP
Nacra 17-besætningen var klar til at præstere, da OL sidste år blev udskudt. Efter en pause har danskerne nu vind i sejlene, fortæller Lin Cenholt i et spændende Brøgger-interview.
Nyheden om, at OL 2020 måtte udskydes ramte Lin Cenholt og Christian Peter (CP) Lübeck hårdt. Så hårdt, at den bedste danske Nacra-besætning valgte at tage en pause katamaran-sejladsen.
Det fortæller Lin Cenholt i et tre minutter langt videointerview øverst i artiklen:
- De seneste måneder er tingene igen begyndt at give mening, og tingene begynder at flaske sig. Vi har valgt alt det udstyr, vi skal sejle med, og glæder os rigtig meget til, at der nu er under 100 dage til OL, påpeger Lin Cenholt fra Sejlsportscentret i Aarhus.
Her må hun desværre for en kort tid undvære sin OL-makker, der er blevet sydpå for at tilbringe tid med kæresten, inden de sidste OL-forberedelser skydes i gang.