Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Rorsmanden Lin og gasten CP viste medaljepotentiale søndag med to første- og en tredjeplads i Enoshima. Se galleri. Fotos: Peter Brøgger
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Lin og CP når ikke medaljer ved OL i Nacra 17 - men de vandt søndagen og er klar til Medal Race

- Sportsligt er vi lidt skuffede (over en 6. plads, red.), da vi vi mener, vi har niveauet til at kæmpe med om medaljerne, forklarer Christian Peter Lübeck til Minbaad.dk. Han og Lin Cenholt lover til gengæld at sejle med fuld risiko for at vinde Medal Race tirsdag kl. 7.30. Se flot sammendrag på DR.

Af Troels Lykke |

Christian Peter Lübeck fra KDY forklarer i dag fra Enoshima til Minbaad.dk:

Lin og jeg synes, at det har været en kæmpe oplevelse at være med til OL. Det har især betydet meget, at vi har et virkelig godt sejlerlandshold, både socialt og sportsligt.

Vi har været rigtig gode til at støtte og være der for hinanden. Sportsligt er vi lidt skuffede, da vi vi mener, at vi har niveauet til at kæmpe med om medaljerne.

Men vi er rigtig glade for, at vi kunne levere en stærk søndag på direkte TV (med to førstepladser og en tredjeplads), og vi håber, at vi har vist sejlsport frem og inspireret flere unge til at gå efter drømmen.

Vi vil sejle aggressivt i Medal Race

I forhold til Medal Race i morgen er vores tilgang den samme som i går, og vi vil forsøge at gå ud og vinde Medal Race! Vi vil sejle aggressivt, hvilket vil sige, at vi tager meget risiko i starten, og vil gå på siden af feltet på banen.

Det har været virkelig rørende at se, hvor mange der har fulgt med hjemme i Danmark. Vi har modtaget så mange søde og opbakkende hilsner fra venner, familier og sejlerkollegaer. Det betyder virkelig meget.

- CP Lübeck

Se suveræn dansk Nacra 17-sejlads i Enoshima

Danskerne har 66 strafpoint før Medal Race tirsdag den 3. august klokken 7.30. De førende italienere har 23 point, mens briterne har 35 point på andenpladsen. På tredjepladsen er tyskerne med 47 strafpoint. 

Selvom pointene i Medal Race tæller dobbelt, kan danskerne desværre ikke opnå medaljer, viser resultatlisten.

Se 18 minutter og 43 sekunder på dr.dk med Lin Ea Cenholt og gasten Christian Peter Lübeck på en fantastisk søndag, hvor de i den grad dominerede.

content-loader
content-loader
content-loader