Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Vinderne i Lundeborg i 2. division i Sejlsportsligaen. Fotos: Frederik Sivertsen/sejlsportsligaen
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Youngsters ONE vandt 2. division - kæmpe heppekor på Lundeborg Havn   

Stævnets andenplads gik til Oure Højskole, mens treer blev Thurø, som havde et særdeles flot heppekor med, der på flere tidspunkter fyldte hele molen på Lundeborg Havn. Flensborg Yachtklub fik wild card til stævnet.

Af Troels Lykke |

Sejlsportsligaen blev afviklet på Lundeborg Havn, og det var med borgmesterbesøg, live-speak og hundredevis af gæstende elever.

Efter lørdagens første sejladser var startet, begyndte havnen og molen lige så stille at blive fyldt af unge elever, venner og forældre, der heppede talstærkt på de mange lokale hold.

I alt var fire hold fra Oure og to hold fra Thurø til start, ligesom byens borgmester, Bo Hansen, kom sammen med forstanderen fra Skolerne i Oure.

Youngsters ONE: Sejlere fra flere klubber

Youngsters ONE, som alle efterhånden kender, kom godt fra start og øgede hen over lørdagen forspringet til konkurrenterne. Sejl- og Kajakklubben Lynæs, Thurø og Oure Højskolehold (Oure HS) fulgte som de tætteste efterfølgere.

Youngsters ONE er et hold, der fandt hinanden på en Youngsters-camp, da projektet startede for nogle år siden. De er elever fra HMI. Skipper er Rasmus Lumbye (Sønderborg Yachtklub), Rasmus Fabrin (Sletten), Mark Carlsen (Hadsund) og Peter Greibe, normalt sejler Mads Christian Taatø med om bord.

Oure HS fik i løbet af søndagen sejlet sig varme, og kunne lægge lørdagens 5. og 4. pladserne bag sig, hvilket betød, at de pludselig sejlede med om en podieplads.

Lynæs var modsat kommet rigtig godt fra start lørdag, men lavede to ærgerlige sejladser søndag, som betød, at det hele skulle afgøres i allersidste sejlads.

WILDCARD hold fra Flensborg i Sejlsportsligaen

Muligheden for at snuse til Sejlsportsligaen nåede denne weekend til Flensborg, hvilket betød, at Flensborg Yachtklub gæstede dette stævne.

Tyskerne kender Sejlsportsliga-konceptet fra den Deutsche Bundesliga, som er den tyske udgave. Det danske hold klarede sig rigtig godt, trods det var deres første tur sammen.

Næste weekend er det 1. division, der skal mødes i Lundeborg og sejle det sidste stævne, inden det går løs til finalen i Aarhus.

Slutstilling i Lundeborg

1. Youngsters ONE (20 point)

2. Oure Højskole (25 point)

3. Thurø Sejlklub (28 point)

Se fotos fra weekenden: www.facebook.com/sejlsportsligaen

Resultat

content-loader
content-loader
content-loader