Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Sejlbåden lå nær Bønnerup Strand. Arkivfoto: Troels Lykke

Omtalt sejlbåd fjernet fra Djurslands kyst efter særlig aftale

Det er lykkes Norddjurs Kommune og ejeren af den tilsyneladende efterladte sejlbåd at udarbejde en aftale, der har gjort det muligt at fjerne båden. Bådejeren kan tilbagekøbe båden, hvis han ønsker det.

Af Sara Sulkjær |

Sejlbåden ’Havskum’ har de seneste uger været i søgelyset. Efter at have skvulpet langs Djurslands nordlige kyst i flere uger meldte ejeren sig godt nok på banen – dog uden mulighed for at fjerne den ramponerede båd.

Heller ikke kommunen eller andre myndigheder måtte fjerne sejlbåden, da den ikke udgjorde en trussel for miljøet. 

Ejeren kan købe båden

Alligevel er det, ifølge TV 2 Østjylland, nu lykkes at fjerne båden. Det sker efter, at Norddjurs Kommune og bådejeren har indgået en særlig aftale, der betyder, at kommunen reelt har overtaget båden fra dens ejer. 

Derfor kunne kommunens medarbejdere i midten af oktober sætte båden på land. Et projekt, der kostede kommunen mellem 5. og 10.000 kroner: 

- Ejeren af båden kan betale os det, det har kostet, og så er båden hans igen, og ellers sælger vi den, forklarer Jens Meilvang fra Norddjurs Kommune, der dermed ikke frygter, at sagen får økonomiske følger for kommunen.

Læs mere og se fotos af båden hos TV 2 Østjylland her.

Kilde: TV 2 Østjylland

content-loader
content-loader
content-loader