Princess Yachts søger erfarne marinemekanikere til Greve
Princess Yachts, der holder til på lystbådehavnen i Greve, mangler blandt andet medarbejdere til motorreparationer. Virksomheden sælger primært nye og brugte både til sejlerne.
I et stillingsopslag skriver Princess Yachts Denmark:
Vi søger erfarne marinemekanikere til vores lystbådehavn i Greve, hvor vi sælger nye og brugte både samt er den officielle distributør for Princess Yachts i Danmark, Norge og det vestlige Sverige.
Arbejdsområdet omhandler bl.a.:
- Klargøring af komplet nye både
- Klargøring og servicering af brugte både
- Reparationer og installering af tilbehør
- Søsætning, optagning samt endelig klargøring inden levering
- Udkørende servicering i egen servicevogn
- Montering og klargøring af stande i forbindelse med bådudstillinger.
Det er en fordel at have erfaring med følgende:
- Motorer (Volvo Penta/MAN)
- Elektronik
- Kalibrering af navigation (Garmin/Raymarine)
- Sejle motorbåd
Flydende dansk og engelsk i tale og skrift er et krav.
Fuldtidsstilling efter prøvetid, opstart snarest muligt samt løn efter aftale.
Ansøgning sker indledningsvist via en personlig e-mail med en beskrivelse af erhvervserfaring og kvalifikationer til info@princessyachts.dk.