Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Gry Klok Thomsen fra Fredericia får lige checket om påhængsmotoren kan starte: - Det er rart at vide, selvom jeg håber, at jeg ikke får brug for den, sagde hun. Båden er en Farr 727 med navnet Ikigai - efter sigende et japansk udtryk for det, der får dig til at stå op om morgenen. Gry Klok Thomsen gennemførte. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Fyns Amts Avis, Søsiden

Stor billedreportage fra Silverrudder 2021 - et år med rekorder - 330 både gennemførte

Fyns Amts Avis' fotograf Søren Stidsholt Nielsen skød løs. Her linker vi til de 58 meget varierende billeder. Se også tiderne på rekorderne, herunder Jan Møllers tid i sin 49-fods German Frers. Han drønede rundt alene mand rundt om Fyn i tiden 16 timer og 57 minutter - hvad skal man så med gaster?

Af Troels Lykke |

Se 58 super billeder med billedtekster fra Fyns Amts Avis, Søsiden af journalist og fotograf Søren Stidsholt Nielsen, der fulgte Silverrudder ved Svendborg.

En sejlads med små 370 startende sejlere, hvor 330 gennemførte. Nogle udgik dog med knækkede master, og ror der ikke virkede. En enkelt trimaran vendte desuden på hovedet i Storebælt.

Her er vinderne, efter der blev sejlet bagbord rundt om Fyn:

Jan Andersen i Black Marlin fra Ballen Havn sluttede med tiden 14:08:53 og slog sin egen rekord i kategorien multihull (15:01:05) med næsten en time. Se ham sejle ved Romsø.
-
Peter Lang i Diam 24 fra Skærbæk, tidligere OL-bronzevinder i 49er, sluttede med tiden 14:43:17 og slog Anders Bastiansens tidligere rekord på 16:04:58 i kategorien multihull.
-
Jan Møller i Dream On i sin 49-fods German Frers fra Vedbæk sluttede med tiden 16:57:10 og slog Pål Stiansens-tiden 19:09:59 i kategorien ekstra stor kølbåd. Jan Møller flængede sin code zero på Nordfyn.
-
Oliver Schmidt-Rybrandt i PowerPlay, Dehler 30OD er ​​færdig med tiden 18:32:58 og slog Franz Schollmayers tidligere rekord på 20:23:15 i kategorien små kølbåde. Andenpladsen, Max Gurgel i Play Harder, også i en Dehler 30OD, kom ind præcis to sekunder senere, klokken 18:33:00. 
-
Jørgen Mohr Ernst i Bølge Baronessen fra Kerteminde i en Melges 24 er færdig i tiden 19:27:32 og slog Morten Bogackis tidligere rekord på 23:06:18 i kølbådsminikategorien.
-
Jan B. Hansen i The Beast, en Figaro 2, fra Lynetten i tiden 18:31:47 og slog Wolfram Heibecks tidligere rekord på 19:18:03 i kategorien kølbåd. Kølbådenes løb var meget tæt til slut.
-
Wolfram Heibeck i Black Maggy, Open 40, fra Tyskland sluttede i tiden 17:36:50. Dermed slog han Andreas Rohdes tidligere rekord på 19:02:16. Wolfram var den tidligere rekordholder for kategorien kølbåd medium og konkurrerer i samme båd, men har foretaget justeringer og forlænget sit fartøjs længde og kvalificeret det til kølbådens store gruppe. 

Se mere på Facebook

www.silverrudder.com/?Results

content-loader
content-loader
content-loader